23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Vraa dampvaskeri har fået Erhverv Hjørrings Initiativpris 2015

Tradition og banebrydende teknologi er begreber, som præger Vraa dampvaskeri, modtageren af Erhverv Hjørrings Initiativpris 2015.

Med hele landet som marked og en placering i et hjørne af Danmark, har vaskeriet i Vrå haft en udfordring i en branche, hvor logistik spiller en meget stor rolle. Udfordringen har været drivkraft for den teknologiske udvikling, der har placeret Vraa dampvaskeri helt i front. Ikke blot i Danmark, men også internationalt.

På maskinområdet har Vraa dampvaskeri haft et mangeårigt samarbejde med Jensen Group, der er en ledende producent på internationalt plan af maskiner til industrivaskerier. Vraa dampvaskeri har med sit avancerede produktionsanlæg været showroom for Jensen Group.

Vraa dampvaskeri, der beskæftiger 110 medarbejdere, opererer med overvægt på levering af arbejdstøj til fødevareindustrien (slagterier, fiskeindustri m.m.).

Fødevareindustrien har traditionelt været den mest betydende for Vraa dampvaskeri.
Men i kølvandet på finanskrisen skar branchen hårdt ned. Det slog hårdt igennem i 2013, men blev dog hurtigt rettet op. En ny strategi gav en flot stigning i omsætningen og gjorde 2014 til et af de bedste år for virksomheden.

Væksten i 2015 forventes at blive mere moderat. Men udviklingen af virksomheden i Vrå fortsætter, og i løbet af året investeres omkring 10 mio. kr. i udvidelser og nyt maskineri.

Et af de teknologiske udviklingsområder er robotteknologi. På verdensplan eksisterer der kun seks vaskerirobotter. Én af dem står i Vrå og lægger rent tøj sammen og viser dermed vejen til yderligere udvikling af familievirksomheden.

Vraa dampvaskeri a/s
Frilandsvej 8
9760 Vrå
Hjørring Kommune
Danmark
CVR nummer: DK56707719

Kontaktperson

WT

Send til en kollega

0.046