23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Europadåser i udbudsmateriale

I april 2013 afsagde Klagenævnet for Udbud en kendelse, der efter ABB A/S’ opfattelse vil have stor betydning for konkurrencen for installationsmateriel i fremtiden.

Klagenævnet har fastlagt, at der i udbudsmaterialet skal henvises til standarder, angivelse af funktionsdygtighed eller funktionelle krav og da ordet "europadåser" tilhører en såkaldt de facto-standard, er denne formulering ikke tilstrækkeligt. I stedet kan man, for at imødekomme Klagenævnets kendelse, anvende følgende tekst i udbudsmaterialet. Alle montagedåser skal opfylde følgende krav:

− Montagedåser skal overholde EN60670-1 i gældende udgave inkl. tillæg. Afstanden mellem skruebefæstelse til indsatsen skal være 60 mm iht. DIN 49073. Centerafstanden mellem dåserne skal være 71 mm iht. DIN 49073.

− Dåsernes monteringsdybde skal være min. 40 mm iht. DIN 49073.

Én for alle – alle for én
De såkaldte "europadåser" har eksisteret i mere end 60 år og anvendes i dag i langt de fleste europæiske lande, herunder Tyskland, Spanien, Norge og Sverige. Fordelene er mange – her er et par gode grunde til, at fremtidens byggerier bør udstyres med europadåser:

− Alle installationsprodukter passer i samme dåse – foruden afbrydere og stikkontakter kan der altså også installeres lysdæmpere, PIR-sensorer, radioer, højtalere, HDMI-udtag og meget mere i samme dåse.

− Alle fabrikater passer i samme dåse – man er med andre ord ikke bundet til et fabrikat, men kan vælge frit iht. ønsker og behov på tværs af de mange producenter.

− Tidsbesparende – dåserne rummer langt mere, hvilket gør selve installationsarbejdet nemmere og hurtigere.

ABB A/S
Lautrupvang 8
2750 Ballerup
Ballerup Kommune
Danmark
CVR nummer: DK31371716
P nummer: 1002887225

Send til en kollega

0.063