23948sdkhjf
Del siden
Annonce

KE Fibertec deltager med et stærkt program på Building Green 2015

Vejen-firmaet markerer sig igen i år med et omfattende produktprogram for miljørigtig og energibesparende ventilation til både kontorer og industri

Building Green er Danmarks største fagmesse for det bæredygtige og energieffektive byggeri. Alle udstillere har taget udfordringen op og vil på messen præsentere deres bud på produkter, der imødekommer fremtidens krav til bygninger.

KE Fibertecs skræddersyede tekstilkanaler til luftfordeling egner sig ikke kun til ny-byggeri, men i lige så høj grad ved renovering af eksisterende byggeri. Med KE Fibertecs bæredygtige profil sikres en ventilationsløsning, der tilgodeser både funktionalitet og design.

Fokus på miljøet

KE Fibertec har i de senere år haft stort fokus på at udvikle og producere deres sortiment inden for tekstilbaseret ventilation, så firmaet står endnu stærkere på markedet med bæredygtige og ressourcebesparende løsninger.

Allerede i 2012 blev KE Fibertecs CradleVent®-tekstilkanal som den første ventilationskanal i verden Cradle-to-Cradle-certificeret. Certificeringen dokumenterer produktets bæredygtighed, og at KE Fibertec tager ansvar for hele dets livscyklus fra vugge til vugge, dvs. fra produktion til og med genanvendelse.

Ikke længe derefter blev InTex®-systemet lanceret - et system, hvor en sensor monteret i bunden af tekstilkanalen overvåger lufttrykket i anlægget og giver besked, når kanalen skal vaskes. En ren tekstilkanal giver et godt indeklima og energibesparelser, hvilket igen er godt for miljøet.

Ny inspirationsbrochure

KE Fibertecs nye inspirationsbrochure giver et hurtigt og overskueligt overblik over firmaets kompetencer. Bl.a. er det nu muligt at få en EPD-miljøvaredeklaration (En-vironmental Product Declaration), der dokumenterer tekstilkanalens miljømæssige påvirkninger i hele dens livscyklus, og med en LCC-beregning (Life Cycle Cost) tilbydes et totaløkonomisk overblik over en tekstilbaseret ventilationsløsning.

Besøg KE Fibertec på stand nummer 86 og deltag også i vores seminar, der finder sted i seminarlokale 1 den 29. oktober kl. 10.45-11.30. Her vil salgschef René Frimodt fortælle om vores arbejde med bæredygtighed i tekstilbaseret ventilation.

Sted: Forum, København
Tid: 28. og 29. oktober 2015
Pris: Gratis. Hent adgangsbillet

Om KE Fibertec

KE Fibertec AS udvikler, producerer og markedsfører ”godt indeklima” eller luftfordelingssystemer baseret på fiberteknologi. Tekstilkanalerne finder anvendelse i skoler, laboratorier, sportshaller, på kontorer og mange andre steder, hvor der er behov for et godt indeklima og en effektiv luftfordeling.

Læs mere på www.ke-fibertec.dk

KE Fibertec AS
Industrivej Vest 21
6600 Vejen
Vejen Kommune
Danmark
CVR nummer: DK19138038
P nummer: 1002938299

Kontaktperson

LAC
Lotte Aakjær Cornelius
Salgsingeniør
+45 75 36 42 00 lac@ke-fibertec.dk

Send til en kollega

0.031