23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Termo-transferprinter med IP65

MULTIVAC Marking & Inspection har udvidet sortimentet af thermo-transfer printere. Model TTO 11 har en printbredde på 53 mm, lever op til kravene om IP65 og kan køre både intermitterende og kontinuerligt.

TTO 11, som er en videreudvikling af TTO 10 modellen, er særligt velegnet til produktionsmiljøer med regelmæssig vådrengøring. Som ved TTO 10 er styringen integreret i HMI 2.0 brugerfladen, og der kræves derfor ikke separat styringsterminal til printeren. Det gør ikke alene installation og betjening nemmere, men også hygiejneegenskaberne for printerløsningen er forbedret med henblik på mærkning af fødevarer. IP65 klassificeringen ligger i forlængelse af hygiejnekonceptet. Printeren kan forblive i produktionslinjen under rengøring og afdækning er unødvendig, hvilket afkorter rengøringstiden.

TTO 11 kan indsættes i alle pakke- og mærkningssystemer med MULTIVAC HMI 2.0 brugerflade. Der kan printes faste informationer som tekst, grafik og logoer, eller variable data som dato, partinummer, stregkoder eller 2D-koder på de forskellige media. Den høje opløsning på 300 dpi sikrer god læsbarhed, selv ved lille tekst.

Effektiv og hygiejnisk
Montagerammen til TTO printere giver optimal tilgængelig for servicearbejde, som f.eks. udskiftning af printerhoved og farvebånd.

For at minimere driftsomkostningerne og servicearbejdet er afstanden mellem to etiketter kun 0,5 mm, og et 1,000 m langt farvebånd sikrer minimal stoptid. Koblingsfrit bånddrev reducerer risikoen for brud på farvebåndet, og forskellige båndbesparende funktioner gør operatøren i stand til at forlænge thermo-transfer-båndets levetid.
Til komplettering af printteknologien tilbyder MULTIVAC også forbrugsmaterialer af højeste kvalitet som thermo-printhoveder og farvebånd. Rådgivning inkl. printtests og sammenligning af alle anvendte materialer i printprocessen sikrer optimale resultater.

Ud over TTO 11 omfatter produktprogrammet af thermo-transfer printere fra MULTIVAC TTO 10, TTO 20 og TTO 05 modellerne. De er designet til en printbredde på op til 107 mm (TTO 20), 53 mm (TTO 10) og 35 mm (TTO 05). Hvor TTO 05 til enkle mærkningsopgaver styres via en ekstern touch-skærm, kan TTO 10 og TTO 20 betjenes via terminalen på pakkemaskinen eller mærkningsanlægget.


Multivac, med hovedkontor i Wolfertschwenden i Tyskland, udvikler, producerer og markedsfører løsninger til automatisering, emballering og mærkning samt etikettering af fødevarer, medicinalartikler og en række andre produkter. Koncernen er repræsenteret i mere end 140 lande i hele verden i form af datterselskaber og agenturer. Multivac er markedsførende i branchen. Koncernen har lidt over 4000 ansatte på verdensplan.
Siden 1988 har Multivac A/S i Danmark været et datterselskab under Multivac Export AG i Schweiz.

Multivac A/S ligger i Grejs ved Vejle og har salgskontor i København. Multivac A/S har agenturet for Weber, PFM, Ishida, Bizerba, Risco, TIPPER TIE samt samarbejde med Krehalon og BEMIS Europe.

Multivac A/S
Nørre Bygade 34, Grejs
7100 Vejle
Vejle Kommune
Danmark
CVR nummer: DK11560431
P nummer: 1000256364

Kontaktperson

MR
Margit Rosendal
Personal Assistant
+45 76907826 margit.rosendal@multivac.dk

Send til en kollega

0.064