23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Skelmose arbejder interimt i Danmark og i udlandet

Her i 2015 har tre Skelmose-partnere længerevarende interimopgaver i udlandet: Lars Bie Madsen som kvalitetsekspert, Egon Brix Jørgensen som COO og Carsten Nymann i en stor international fødevareindustri.

Lars Bie Madsen – kvalitetsekspert
Lars er specialist inden for kvalitetsstyring og certificering – se hans profil her. Det brænder han for og den store praktiske viden, som han har opbygget over flere år, kommer nu Skelmose og kunderne her til gode.

Lars har valgt at have flere arbejdsgivere og at skabe resultater i flere virksomheder sideløbende frem for at være fast ansat hos én virksomhed. Et arbejdsliv som rådgiver og som interim-ansat i flere forskellige virksomheder udfordrer ham på en motiverende måde. Det giver ham nye erfaringer til gavn for kunderne.

”De har forskellige produkter, der skal opfylde forskellige standarder, om de er i offshore, i byggesektoren eller i fødevareindustrien,” fortæller Lars. Men de skal have en sikker og fastlagt kvalitet, så kunden får den vare, som de har købt i den kvalitet de ønsker og med opfyldelse af kravene – ved hver ordre.

Kvalitet er systemer, holdninger og mennesker

Vi kan definere nogle produktstandarder og nogle faste procedurer og arbejdsgange, som sikrer, at de afprøvede og testede produkter fremstilles ensartet hver gang.

Alligevel svigter kvaliteten en gang i mellem. Måske kommer der nye medarbejdere ind i virksomheden, som ikke får den rette oplæring og forståelse for, hvorfor en bestemt proces er helt afgørende for kvaliteten.

Eller måske prioriteres rettidig levering frem for opfyldelsen af alle de aftalte og beskrevne processer, når man er presset på tiden. Man tager chancen og kontrollen svigter.

For Lars er kvalitet derfor især de holdninger og den kvalitetsbevidsthed, som præger ledelsen og de medarbejdere i produktionen, som fremstiller produktet.

Den tekniske kvalitet og sikkerhed
Virksomheden fastlægger det tekniske kvalitetsniveau til produktet. Kunden accepterer dette niveau ved købet – så det er den aftalte kvalitet på det tekniske niveau. Det er ikke her, Lars har sin fokus.

Med mindre det tekniske niveau er så ringe, at det giver sikkerhedsmæssige risici for mennesker og udstyr.

”Når man fremstiller en stige, skal trinene holde. Også når en mand på 150 kg og med materialer og værktøj kravler op og monterer noget.” Derfor er der standarder, som af sikkerhedshensyn er ufravigelige og kræver valg af godkendte materialer og måske svejseprocedurer.

”Som kvalitetsmand vurderer jeg altid sikkerheden og gør mig tanker om: Hvad kan der gå galt her? Hvad sker der, hvis produktet anvendes anderledes eller til andet formål? Det er jo ikke alle, som læser anvisningerne, inden de bruger produktet. ”

Østeuropa
Lige nu har Lars opgaver i flere østeuropæiske lande samt i danske virksomheder. Den kultur, der er ude på gulvet i de forskellige lande, er vigtig for Lars i indførelsen af en kvalitetsstandard.

”Jeg arbejder helst ude på gulvet og i tæt samarbejde med de, som fremstiller tingene,” siger Lars. ”Her kan jeg se med egne øjne, om de har forstået de arbejdsprocesser, som de arbejder ud fra – og om de har viljen og holdningen til at lave kvalitet”.

Derfor arbejder Lars også helst i de mindre og mellemstore virksomheder, hvor han kan være tæt på alle i produktionen.

Brix er i Italien
Egon Brix Jørgensen har arbejdet i fødevareindustrien som leder i mange år og nydt ferierne i Italien. Derfor har han lært sig en del italiensk – og den kombination var lige det Odense Marcipanfabrik havde brug for til at lede deres fabrik i det nordøstlige hjørne af Italien.

Her leder Brix en fabrik med ca. 25 ansatte, der producerer tonsvis af marcipan til især industrien.

Carsten Nymann optimerer fabrikker
Med sin baggrund som maskinmester med el-autorisation og som global vedligeholdelseschef for en stor dansk møllevingeproducent, hvor han bl.a. opførte en ny fabrik i Canada med 400 ansatte, er Carsten sporet ind på effektivitet og stabil drift.

Det er energioptimering og omkostningsbesparelser i den daglige drift, men det er også innovation og nytænkning i forhold til, hvordan man optimerer samspillet mellem teknologi og medarbejdere i produktionen.

Efter en opgave med ny teknologi og investering heri er Carsten netop flyttet til en anden af kundens fabrikker i Danmark på en ny optimeringsopgave.

Skelmose ApS
Porsholtparken 7
6740 Bramming
Esbjerg Kommune
Danmark
CVR nummer: DK30534166
P nummer: 1014832544

Kontaktperson

AUJ
Aksel Uglvig Jensen
CEO og rådgiver
+45 40840133 auj@skelmose.eu

Send til en kollega

0.048