23948sdkhjf
Del siden
Annonce

EasySnackingTM får en Scanstar

En Scanstar 2015 går til EasySnackingTM bægeret fra RPC Superfos, udviklet til nemme måltider på farten. Emballagen belønnes blandt andet for sit nye og elegante design.

RPC Superfos i Danmark har udviklet og produceret det elegante bæger EasySnackingTM, som nu har vundet en Scanstar i den nordiske emballagekonkurrence af samme navn. Ifølge juryen er en af bægerets klare fordele et velafbalanceret design, som kombinerer de bedste egenskaber fra den runde form med de bedste egenskaber fra den firkantede.

Juryens bedømmelse
Juryens begrunder tildeling af prisen sådan:

"Juryen belønner denne emballage med en Scanstar, fordi den har et nyt og elegant firkantet design, som opfylder kravene til emballage på "on-the-go" markedet. Det er en komplet løsning, der virker. Lukkemekanismen har den ekstra fordel, at den gør det nemt at stable emballagen, hvilket betyder, at pladsen på varehylderne og under transport udnyttes effektivt. Den har et velafbalanceret design, der kombinerer det bedste fra den runde form og det bedste fra det firkantede alternativ. In-mould-labelling giver et meget flot udseende, og det er nemt at få fat i skeen og indholdet. Det er en komplet løsning."

Søren Marcussen, salgs- og marketingdirektør hos RPC Superfos, Region Nordic, er naturligvis glad for den skandinaviske pris:

"Da vi startede med at udvikle EasySnackingTM bægeret, satte vi os som mål at komme frem til en løsning med en høj grad af brugervenlighed til on-the-go segmentet. Scanstar prisen viser, at vi har ramt rigtigt, og vi påskønner den anerkendelse, der ligger i prisen."

Ta’ skeen og spis
EasySnackingTM egner sig til en lang række fødevarer, der spises på farten eller derhjemme, når det bare skal være nemt - fra mejeriprodukter og nudelretter over frugtgrød til supper. Bægeret er en perfekt løsning, ikke mindst på grund af skeen, der ligger under en selvklæbende label i låget. Det er nemt at få fat i skeen, som er rar at have i hånden. Den kan bruges med det samme, for den er lavet i ét stykke, så der er ikke brug for at sætte flere dele sammen.

Bægeret fås i to størrelser med to slags låg: ét låg har plads til skeen, et andet har plads til både skeen og topping eller sauce. EasySnackingTM egner sig til brug i mikrobølgeovn, opvaskemaskine og dybfryser.

Appetit på flere priser
Scanstar prisuddelingen finder sted i Göteborg den 20. oktober. I den forbindelse bliver et kundetilpasset dessertbæger, ligeledes udviklet af RPC Superfos, også belønnet med en Scanstar. Begge emballageløsninger har dermed muligheden for at modtage en WorldStar i konkurrencens næste runde.

Berry Superfos
Spotorno Allé 8
2630 Taastrup
Høje-Taastrup Kommune
Danmark
CVR nummer: DK43239511
P nummer: 1003207217

Kontaktperson

UVN
Ulla Vennervald Nielsen
EA & HR Operational Excellence Manager
+45 59111151 ullavennervald@berryglobal.com

Send til en kollega

0.062