23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Det nye universitetshospital i Skejby.

De færreste tænker over den usynlige teknikpakke, som er medvirkende til at føre behandlingen på DNU op i verdensklasse. Eksempler er kompressoranlæg og vakuumløsninger, der blandt andet tillader specialsug til anæstesi.

På den moderne operationsstue kører alt elektronisk værktøj på en kompressor. Ilt, anæstesi og sug virker via et vakuumanlæg. I sengeafsnit sendes ilt til masker og respiratorer via en kompressor, og i laboratorier bruges vakuum til at skabe det rette tryk specialskabt til det forsøg, der arbejdes på. Kompressorer og vakuum er allestedsnærværende i den moderne hospitalsverden. På DNU har Granzow leveret noget af det ypperste teknologi på fronten – til netop operationsstuer og laboratorier. Fokus er på energivenlige, driftssikre, frekvensstyrede, oliefrie skruekompressorer med høje virkningsgrader. Anlæggene bliver integreret i hospitalernes overordnende kontrolsystem.

”Vores anlæg benyttes til både medicinsk og laboratorisk trykluft på hospitalet samt til mange specialkonfigurerede vakuum-anlæg og til anvendelse for anæstesi samt diatermisug. Såvel kompressor som vakuum-anlægsløsningerne er teknologiske state of the art-løsninger og er på niveau med medicinsk
trykluft, som vi anvender på medicinalfirmaer i deres produktion af medicin,” fortæller Nicolai Schrøder, distriktschef, Kompressor hos Granzow.

”Det, vi har fokus på, er ikke kun at levere kvalitet – det er også drift, lav energioptagelse, driftsoptimering og vedligeholdelsesoptimering,” fortsætter Nicolai Schrøder. ”Alle vores anlæg kører uden olie, hvilket
minimerer filtrering efterfølgende. Det minimerer samtidig tryktab over filtrene og efterbehandlingsudstyr,
så man skaber mindre omkostninger og minimering af energi på tryklufte – det er specielt for vores produkter,
og det er noget, vi arbejder meget med.”

Anaesthetic Gas Scavenging System – AGSS

Som noget helt unikt til DNU har Granzow udviklet et anæstesi-sug, der optimerer suget, så det ikke bare fjernes fra patientens udånding, men også det, der måtte være i og omkring masken, så det personale, der
arbejder i rummet, ikke kommer i kontakt med partikler fra gassen, mens de arbejder.

”Der er tale om centrale anlæg, som kan betjene mere end ét anlæg af gangen. Og i stedet for at fjerne gassen decentralt eller via ventilation kan vores forsyningsanlæg fjerne fra flere apparater på samme tid. Anlægget kan bruges til flere forskellige typer af gasser og er specialdesignet til både ældre og moderne systemer. Indstillingen af anlægget foregår centralt via en touch-skærm,” forklarer Steen Rasmussen, distriktschef, Vakuum hos Granzow.

”Systemet er nyudviklet, og DNU bliver det første hospital, som får de helt specielle anlæg.”

FAKTA OM DE FORSKELLIGE ANLÆG

Kompressorløsningen fra Granzow til medicinsk brug består af fire anlæg, som hver især indeholder to stk. 37 kW oliefri kompressorer med diverse efterbehandlingsudstyr. Til laboratorieteknisk brug er der ligeledes tale om fire anlæg med efterbehandlingsudstyr, men som hver især består af to stk. 15 kW oliefri kompressorer. De i alt 16 kompressorer er baseret på en ny, vandsmurt teknologi, der også benyttes
inden for medicinal og farmaceutisk industri. Kompressorerne sikrer endvidere god vandkvalitet og udskifter vandet optimalt, samtidig med at de eliminerer bakterierisikoen. Kompressorerne er endvidere konfigureret med dansksprogede PLC-styringer.

Vakuum-anlæggene fordeler sig med fire anlæg til medicinsk brug, fire anlæg til laboratorieteknisk brug, 11 anæstesi- anlæg samt otte diametri-anlæg. Opbygningen af de centrale vakuumsystemer er opbygget med dansk interface til medicinsk brug i henhold til DS/EN 7396-1 og triplex PLC.

To bakteriologiske filtre er monteret ved hver tank. Filtre kan serviceres og udskiftes under drift. Anæstesi-sug er opbygget som duplex i henhold til DS/EN ISO 7396-2. PLC-styringen er udviklet af Granzow A/S specielt til anæstesi-sug.

AF ANNE KATHRINE NIELSEN (Byer i udvikling)

Granzow A/S
Ejby Industrivej 26
2600 Glostrup
Glostrup Kommune
Danmark
CVR nummer: DK43243519
P nummer: 1003073153

Send til en kollega

0.094