23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Rust i alle afskygninger

FORCE Technology havde fire indlæg på EUROCORR 2016, der blev afholdt midt i september i Montpellier i Frankrig.

Oskar Klinghoffer var hovedtaler med et indlæg om “Integrated Corrosion Monitoring Systems for Steel in Concrete – Concepts and Actual Developments”. Det afdækker erfaringer med korrosions monitorering, der har været anvendt på beton i mere end 25 år.

Troels Mathiesen præsenterede problemstillinger vedr. ”Preventing Galvanic Corrosion in Drilling Risers and Subsea Equipment”. Det tager nu længere tid at færdiggøre oliebrønde, og det giver øget risiko for galvanisk korrosion, og Troels gav eksempler på, hvordan galvanisk korrosion undgås fremover.

Korrosionsproblematikker på rørledninger og i elektronik

Med et nyt måleudstyr, FIGS, er der observeret store skader på olierørsledninger i områder, hvor der fiskes med trawl. Derfor skulle katodisk beskyttelse reinstalleres på rørledningerne. Her hjalp måleudstyret med at validere designet, og det resulterede i et væsentligt billigere design pga. udstyrets specifikke målinger. Det var Gro Østensen Lauvstad, der holdt indlægget ”Field Gradient Survey of Offshore Pipeline Bundles affected by Trawling”.

Indlægget “Practical humidity ingress in electronic enclosures” blev præsenteret af Kim Albert Schmidt og omhandlede resultater fra undersøgelser af fugtindtrængning i forskelle elektroniske produkter både under statiske og cykliske fugtighedsforhold.

 

FORCE Technology
Park Allé 345
2605 Brøndby
Brøndby Kommune
Danmark
CVR nummer: DK55117314
P nummer: 1003106341

Kontaktperson

MKB
Marianne Krogsgaard Berg
Content Marketing Specialist
+45 43 25 70 59 mak@forcetechnology.com

Send til en kollega

0.048