23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Katarzyna Gera: I TekniClean føler jeg mig værdsat

Den gode atmosfære, respekten for hinandens arbejde, løn til tiden og et ansvarsfuldt rengøringsjob uden den stress og jag, som hun oplevede i hendes karriere som sygeplejerske, gør TekniClean til en sund arbejdsplads for polske Katarzyna Gera.

Læs hvorfor Katarzyna Gera har fundet sig godt tilpas i TekniClean i serien af medarbejderhistorier, hvor du også kan læse om, hvorfor Sivajanthan Sivarajasingam, Dorian Davis, Paul Birk, John Vinther Larsen og Tomas Balciunas synes, at TekniClean er en god, attraktiv og spændende arbejdsplads.

Hvad laver du som rengøringsassistent?
Som rengøringsassistent i TekniClean gør jeg rent på kontorer, i kantiner, pauserum og på et laboratorium. Jeg har to faste steder. 3-Stjernet i Horsens og TekniCleans eget kontor i Vejle.

Jeg vasker gulve, tørrer borde af, fjerner affald og gør toiletterne rene. Alt hvad der hører ind under traditionel rengøring, tager jeg mig.

Hvad kan du godt lide ved dit arbejde?
Jeg er uddannet sygeplejerske og har arbejdet i mere end 12 år på en skadestue i Polen. Det var et stresset job med op til 250 arbejdstimer om måneden, og det var nødvendigt for mig at finde et arbejde uden det konstant store pres. Det har jeg fundet i jobbet som rengøringsassistent i TekniClean, hvor jeg selvfølgelig også har et stort ansvar, men det handler trods alt ikke om liv og død.

Jeg kan godt lide, at jeg arbejder i eftermiddags- og aftentimerne. Det giver mig frihed til at lære dansk på sprogskole i dagtimerne. Jeg vil gerne starte et nyt liv op i Danmark sammen med min kæreste. Derfor vil jeg gerne være dygtig til dansk, og jeg er glad for, at TekniClean er med til at gøre det muligt.

Hvorfor er TekniClean en god arbejdsplads?
Inden jeg landede i TekniClean, arbejdede jeg for to andre rengøringsselskaber. Her oplevede jeg, at man så ned på det arbejde, jeg og mine kolleger udførte.

Sådan er det ikke i TekniClean, hvor jeg føler mig værdsat. Der er stor respekt for hinandens arbejde og en bevidsthed om, at vi alle spiller en vigtig rolle i virksomheden.

I TekniClean har jeg gode kolleger. Her er en god atmosfære, og jeg får ros af både ledelsen og medarbejderne hos de virksomheder, hvor jeg gør rent. Det er rart og dejligt, at de bemærker, at jeg altid gør mig umage og leverer en høj, ensartet kvalitet.

Kan du anbefale andre at søge arbejde i TekniClean?
Ja, det kan jeg helt sikkert. TekniClean er en sund og stabil virksomhed, hvor ledelsen udviser ansatte som mig stor respekt og tillid. Jeg føler, at mit arbejde bliver værdsat, og at der ikke bliver set ned på det job, jeg udfører. Sådan var det ikke de andre steder, jeg har været.

Det spiller naturligvis også ind, at lønnen er rigtig og altid kommer til tiden, ligesom jeg er glad for at være landet på en arbejdsplads med et sundt og godt arbejdsmiljø.

Navn: Katarzyna Gera
Job: Rengøringsassistent
Arbejdsplads: 3-Stjernet i Horsens og TekniClean
Ansættelse: 2022
Arbejdstid: 16.00 – 00.00

TekniClean A/S
Transitvej 16
7100 Vejle
Vejle Kommune
Danmark
CVR nummer: DK27048749
P nummer: 1009740275

Kontaktperson

Send til en kollega

0.093