23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Deltag på dansk fællesstand på Icelandic Fisheries Exhibition 2017 med Danish Fish Tech Group

Ønsker du og din virksomhed at øge jeres synlighed overfor den islandske fiskerisektor er deltagelse på dansk fællesstand på Icelandic Fisheries Exhibition en oplagt platform til at profilere jeres kompetencer

Icelandic Fisheries Exhibition finder sted hvert 3. år og vil i 2017 blive afholdt 13. - 15. september i Kópavogur på Island. Deltagelse på den danske fællesstand vil udgøre en stærk platform for din virksomhed til at blive profileret for en bred skare af relevante beslutningstagere og potentielle kunder fra den islandske fiskerisektor. Messen har ligeledes opnået et interantionalt scope. I 2014 besøgte mere end 15.000 fagfolk messen, fordelt på 50 nationaliteter.

Island besidder en fiskeriflåde på ca. 1.600 registrerede fartøjer, der står for en årlig fangst på tæt ved 1,5 mio. tons, hvilket placerer Island helt oppe på en 16. plads på FAO’s verdens fiskefangst rangliste på trods af sine kun 300.000 indbyggere. Island er således også den næststørste fiskerination i EU/EØS (2013) efter Norge. Islands fiskerisektor udgør en af grundpillerne i den islandske økonomi og udgør både en kilde til konsum for den islandske befolkning, men repræsenterer samtidig en afgørende eksportandel og indtægtskilde for Island. Sektoren står for ca. 45 % af landets totale eksport.

Fiskeriet på Island er karakteriseret ved det mest sofistikerede tekniske udstyr tilgængeligt på markedet og den islandske fiskeriflåde er blandt de mest moderne i verden hvilket dækker over fx moderne navigationsudstyr og – teknikker, fiske detekteringsudstyr, radarudstyr, GPS udstyr og elektronisk fiskeudstyr samt innovativt og effektivt fangstudstyr som er blevet standardudstyr på de fleste islandske fiskefartøjer uafhængigt af størrelse. Omkring 3 % af Islands fiskeriflåde er trawlere, der alene står for omkring 35 % af den samlede fangst og 50 % af den samlede værdi af fiskeriet på Island. I den islandske fiskeriflåde er der til stadighed fokus på effektivisering og implementering af moderne og effektive fangstmetoder og teknologi. De islandske skippere og skibsejere opdaterer således ofte deres fartøjer og flåde for at sikre at deres flåde er så ajour som muligt og dermed kan sikre deres konkurrencedygtighed. Icelandic Fisheries Exhibition giver de danske virksomheder mulighed for at præsentere nye og effektive løsninger indenfor fiskeriet samt fisk- og skaldyrsforædling.

Er du interesseret i deltagelse  på den danske fællesstand på Icelandic Fisheries Exhbition kan du se mere på vores hjemmeside eller kontakte Martin Winkel, Head of Group, Danish Fish Tech Group for en uformel dialog om mulighederne for at udstille på den danske fællesstand på martin.winkel@dk-eksport.dk eller tlf  60208557.

 

 

Danish Export Association (Eksportforeningen)
Eksportens Hus
Lysbrohøjen 24
8600 Silkeborg
Silkeborg Kommune
Danmark
CVR nummer: DK35310118
P nummer: 1001732097

Send til en kollega

0.047