Dansk Materiale Netværk afholder workshop - Den gode ansøgning til H2020
Lær at skrive en god korrekt ansøgning og optimer din chance for at udnytte EU's støttemuligheder.
Workshoppen er for dig, som ønsker at få en fundamental forståelse for, hvordan EU ansøgninger evalueres, så du ud fra dette kan lære, hvordan en korrekt ansøgning skrives, så chancen for succes optimeres. Hvad skal der til?
Du vil få input til, om det er bedst at søge alene eller bedre at indgå partnerskab med andre, og input til, hvordan du finder disse partnere.
Derudover vil der være indlæg fra en eller flere virksomheder, der har været med som partnere i H2020 projekter.
Du vil høre om, hvilke muligheder der er for såvel økonomisk som praktisk støtte til ansøgningsprocessen, og der vil være en praktisk øvelse i ansøgningsskrivning i mindre grupper med vejledning fra Simon Poulsen fra EEN, Henrik Brorsen fra teknologiudvikling samt Bente N. Christensen fra DMN.
Se programmet og få praktiske oplysninger her