23948sdkhjf

Markant vækst på foodservice

Hørkram Foodservice tog i 2012 sine nye produktionsfaciliteter i Sorø i brug og øgede samtidig sit overskud med godt 6 millioner kroner.
I 2012 opnåede Hørkram Foodservice et resultat af primær drift på godt 29,6 mio. kr., hvilket var 7 mio. kr. højere end i 2011.

Det blev i alt til et overskud før skat på 21,6 mio. kr. mod 15,2 mio. kr. året før. Og det er det bedste resultat i mange år. I 2007 og 2008 var virksomheden nede at runde knap 1,5 mio. kr., men de seneste tre år har resultatet før skat ligget stabilt i niveauet 13-15 mio. kr. i Egenkapitalen udgør pr. 31. december 2012 knap 160 mio. kr.

Nye produktionsfaciliteter taget i brug
Hørkram har i Sorø opført et nyt moderne kødforarbejdningsanlæg, og disse nye produktionsfaciliteter er taget i brug i marts måned 2012, oplyses det. I alt investerede Hørkram 46,7 mio. kr. i materielle anlæg i årets løb.

Stort medarbejderfokus
På medarbejdersiden har Hørkram ligeledes oprustet i 2012 - her er antallet øget fra 517 til 592. Den udvikling hænger blandt andet sammen med, at virksomheden i samarbejde med myndighederne har etableret flere stillinger for borgere med særlige behov for arbejdsprøvning.

I øvrigt er virksomheden meget engageret i medarbejdernes trivsel generelt og arbejder bl.a. for indsatser med hurtig genindtræden efter sygdomsforløb. Herudover har man etableret et fast uddannelsesforløb for elever inden for logistik, lager og kontor.

Forsat vækst i '13
Ledelsen udtrykker i regnskabsmeddelelsen forventninger om fortsat vækst i 2013 - og det bliver et år, som vil være præget af driftmæssig konsolidering, hvor logistikopgaver og leveringssikkerhed står højt på dagsordenen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078