23948sdkhjf

Halter bagefter på innovation

Undersøgelse viser, at antallet af nye varenumre i detailhandlen er på det laveste niveau i mange år. Kohberg-direktør nikker genkendende til et nedjusteret innovationsniveau i kriseårene.
Selv har brødproducenten lige nu succes med frisk brød til Nettos butikker, så innovationen hos brødproducenten står ikke længere helt stille. Det skriver Berlingske Business.

Læs mere: Kohberg er Nettos nye bageripartner

Niels Jensen, formand for leverandørernes brancheforening, Dagligvareleverandørerne (DLF) hæfter sig i dagens udgave af Berlingske, ved en undersøgelse, som analysefirmaet Effectlab for nylig har gennemført. Rapporten afslører, at antallet af nye varenumre, der kommer bredt ud i dagligvarehandlen, er på det laveste niveau i mange år. Innovationslysten toppede i 2007, men fem år senere blev der kun introduceret 299 nye varer. Det er ti procent under topåret, hvilket han finder bekymrende.

- Det er et udtryk for, at vi ikke rigtigt er kommet ud af krisen. Innovationen er et vigtigt parameter for at skabe vækst, og når vi sammenligner os med vores nordiske naboer, så mangler vi vækst, siger Niels Jensen til Berlingske.

Detailomsætningen i Sverige, Norge og Finland er steget med 25 til 30 procent siden 2003. I Danmark er der på de ti år tale om en status quo. Og den manglende udvikling er med til at presse mulighederne for at komme på markedet med nye produkter. Og det er en ond cirkel, påpeger detailekspert og lektor på Aarhus Universitet Lars Esbjerg over for avisen.

Kohbergs divisionsdirektør Morten Hjort kender godt til det mantra, at omsætning og innovation kan spænde ben for hinanden.

- Det er der ingen tvivl om. Vi har haft brug for at rationalisere i endnu højere grad, end vi har gjort tidligere, siger Morten Hjort.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078