23948sdkhjf

Ugens grin: Lean er løsningen på alt

Få en god start på ugen med mandagens skæve indslag fra redaktionen bag Food Supply.
På en restaurant bemærkede Jensen, at der stak en ske op af alle tjenernes brystlommer. Da han bestilte, spurgte han den pågældende tjener hvorfor.

- Jo, vi har haft et stort Lean-konsulentfirma til at gennemgå alle vores arbejdsprocesser. Efter flere måneders arbejde konkluderede de, at gæsterne taber deres skeer 73,84 procent oftere end andet bestik. Dette betyder, at der tabes tre skeer pr. bord pr. time. Hvis tjenerne er forberedt på det, kan vi nedbringe antallet af ture tilbage til køkkenet efter rene skeer, og dermed spare 11 mandetimer pr. vagt, forklarede tjeneren.

Mens han talte, bemærkede Jensen, at der hang en snor ud af hans gylp. Da han så nærmere efter, havde alle tjenerne en sådan snor hængende. Han var derfor nødt til at spørge tjeneren, hvad snoren var til.

- Den er der ikke mange, der får øje på. Konsulentfirmaet fandt også ud af, at vi kunne spare tid på toilettet, sagde tjeneren.

- Nå, hvordan det?

- Jo, når man binder snoren til enden af... fyren, du ved... så kan man trække den ud over kummen uden at røre ved den. Dermed sparer man tid, da man ikke behøver at vaske hænder. Toilettiden er blevet reduceret med 76,39 procent!

- Det lyder jo meget logisk, men hvordan putter man så fyren tilbage igen?, spurgte Jensen undrende.

- Jeg ved ikke, hvad de andre gør, men jeg bruger skeen, svarede tjeneren.


Kender du en sjov historie eller en god vittighed?
Food Supply opfordrer alle læsere til at sende vittige – gerne brancherelaterede – historier og indslag til redaktionen.

Tip os via mail med ”Ugens Grin” i emnefeltet. Bliver dit bidrag udvalgt, kommer det med i mandagens nyhedsbrev sammen med dit navn og et link til din virksomhed.


Læs flere ugens grin
Konkurrence er sundt
En revisors død
Unikt forretningskoncept møder det offentlige
Optimisten, pessimisten og ingeniøren
En vigtig lektion
Scor en fridag
En dårlig undskyldning
Ingeniørtermer
Medarbejdere af rette støbning
Direktør med mod og mandshjerte
Apropros konsulenter
Skræmmende statistik
En våd jul
Julefrokost med rod i bh'en

Kilde: vittigheder.favoritlinks.dk

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

2.253