23948sdkhjf

Danpork indstiller aktiviteter

Tilbage i 2008 stiftede en række større svineproducenter et udbryderselskab til Danish Crown. Nu er kun en enkelt andelshaver tilbage.
En række større svineproducenter forlod i 2008 Danish Crown med henblik på at sælge danske slagtesvin til Tyskland til en højere pris. Men succesen udeblev og tre ud af fire svineproducenter har nu solgt deres anparter i selskabet. Det skriver Horsens Folkeblad.

- Vi nåede aldrig den målsætning, der hed, at vi skulle formidle 20 pct. af de danske slagtesvin til Tyskland, men til gengæld har Danpork nok haft en vis effekt ved at gøre de danske andelsslagterier opmærksomme på, at der skulle ske noget. I hvert fald kunne vi se, at man bl.a. indførte ekstrabetaling for store leverancer, som jo tilgodeser de store producenter. Derudover gik Danish Crown i gang med den store rationaliseringsplan, DC Future, for at trimme sig, siger Steen Thaysen, tidligere Danpork-direktør, til avisen.

Flere af producenterne er vendt tilbage til Danish Crown, mens Steen Thaysen selv er blevet selvstændig konsulent inden for svinebranchen. Kun Bernhard Mortensen er stadig registreret andelshaver i Danpork.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093