23948sdkhjf

5,7 ton til maddonationer

Alene denne sommer har FødevareBanken modtaget 5,7 ton mad, som er blevet distribueret ud til 130 sommerlejre. Størstedelen af årets donationer er kolonialvarer og mejeriproduktioner.
Over 6.000 børn på 130 af landets sommerlejre har denne sommer fået serveret morgenmadsprodukter, som er dononeret i kampen mod dansk madfattigdom. Det er, sammenlignet med sidste år, en tredobling i antallet af sommerlejre, som modtager fødevarer via fødevareBanken.

- Maddonationerne har stor betydning for vores sommerlejre. I år har vi ikke fået offentligt, økonomisk tilskud til mad, men med FødevareBankens samarbejde er det alligevel muligt at tilbyde måltider til socialt udsatte, som deltager på lejrene. Det betyder, at de udsatte i stedet kan bruge pengene på sommeroplevelser med deres børn, siger sommerlejransvarlig Gorm Olin Olsen, dansk Folkehjælp.

Nordisk Kellog bakker op
FødevareBanken har i år modtaget 5,7 ton mad og mærker blandt maddonorerne en stigende interesse for at samarbejde.

- Når det handler om udsatte familier, er det særligt vigtigt, at vi som virksomhed tager ansvar. Ud over at bidrage med et af dagens vigtigste måltider, vil vi også gerne hjælpe med at øge bevidstheden om madfattigdom. Derfor har vi blandt andet valgt at støtte årets sommerlejre gennem FødevareBanken, lyder det fra kommunikationsdirektør i Nordisk Kellogg, Vibeke Haislund.

- Leverandørernes opbakning med donationer til årets sommerlejre har haft stor betydning for sommerlejrene. FødevareBanken arbejder på at kunne tilbyde et bredere sortiment til endnu flere sommerlejre næste år, så derfor håber vi, at flere leverandører vil bakke op med alsidige donationer, siger direktør i FødevareBanken Thomas Fremming og opfordrer til, at interesserede allerede nu kan tilmelde sig samarbejdet for 2014.

I 2014 arbejder FødevareBanken for at etablere en jysk afdeling.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078