23948sdkhjf

Det sker: Seminar om kostundersøgelser og fødevaredatabaser

DTU Fødevareinstituttet inviterer til seminar om de nationale kostundersøgelser og instituttets fødevaredatabaser den 28. august 2013.
Kom og hør om, hvorfor og hvordan DTU Fødevareinstituttet gennemfører de nationale kostundersøgelser, om muligheder og begrænsninger ved instituttets fødevaredatabaser, og hvordan viden om danskernes kost bliver brugt, når nye kostråd bliver udviklet.

Viden om, hvad danskerne spiser, har betydning for forebyggelse af kostrelaterede livsstilssygdomme som hjerte-kar-sygdomme, type 2 diabetes og fedme. DTU Fødevareinstituttet har siden 1985 gennemført nationale undersøgelser af danskernes kost. Data over, hvad danskerne spiser, indgår i udviklingen af de nye kostråd, som snart bliver lanceret.

Hvad spiser danskerne egentlig? Hvorfor og hvordan gennemfører DTU Fødevareinstituttet de nationale kostundersøgelser, og hvad kan undersøgelserne bruges til? Hvad kan man bruge instituttets fødevaredatabaser til? Hvad er databasernes muligheder og begrænsninger, og hvordan vil instituttet gerne udvikle dem fremover?

Det er nogle af de spørgsmål, et seminar om kostundersøgelser og fødevaredatabaser på DTU Fødevareinstituttet har til formål at besvare.

Seminaret indgår i rækken af åbne institutseminarer om fødevaresikkerhed, ernæring, fødevarekvalitet, fødevareteknologi samt miljø og sundhed, som DTU Fødevareinstituttet løbende holder om instituttets forskning, myndighedsbetjening og aktuelle emner.

Arrangementet foregår på DTU Lyngby Campus onsdag den 28. august kl. 13.00-16.00. Deltagelse er gratis, men tilmelding nødvendig på www.food.dtu.dk senest mandag den 26. august 2013.

Se det fulde program for dagen samt info om tilmelding her.


Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079