23948sdkhjf

Nyt udstillingsvindue til øko-virksomheder

Økologiske virksomheder får i år mulighed for at udstille deres produkter, når Økologi-Kongres slår dørene op til november.
Med udstillingen vil kongressens deltagere få mulighed for ved selvsyn at orientere sig i den mangfoldighed af produkter, organisationer, forskningsprojekter, firmaer og nyskabelser, der findes inden for det økologiske område, lyder det fra arrangørernes side.

- Vi vil skabe en spændende ramme for at udstille produkter og ydelser på kongressen. Udstillingen bliver gratis for kongresgæsterne og er åben i pauserne, fortæller projektleder for kongressen Tomas Nørfelt fra Videncentret for Landbrug.

Han håber, at mange virksomheder ønsker at bruge muligheden for at vise økologien frem.

- Vi håber, at udstillingen vil være et direkte visuelt supplement til den inspiration, som kongressen kan give gæsterne, siger Tomas Nørfelt videre.

Kongressen holdes på Vingsted hotel & konferencecenter den 27. og 28. november 2013.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156