23948sdkhjf

Too Good To Go rammer milliardomsætningen

Omsætningen for Too Good To Good har passeret en mia. kr., men der er stadig ingen sorte tal på bundlinjen.

Knap 1,1 mia. kr. lyder omsætningen på for Too Good To Go i årsrapporten for 2023. En markant stigning fra de 765 millioner, som resultatet lød på i 2022.

Selvom den stigende omsætning endnu ikke har kastet sorte tal af sig, så er underskuddet blevet reduceret gevaldigt, og madspildsvirksomheden nærmer sig nullet på bundlinjen.

Hvor underskuddet i 2022 lød på 281 mio. kr., er det i 2023 reduceret til 28 mio. kr.

I årsrapporten fremgår det, at Too Good To Go på tværs af 17 markeder har reddet 102 mio. overraskelsesposer, hvilket er en stigning på 30 procent sammenlignet med antallet i 2022. Det svarer ifølge årsrapporten til en besparelse på 276 tons CO2e.

Fremtidig vækst

Forventningen for 2024 er, at omsætningen vil vokse solidt med 10 procent eller mere, hvor væksten skal komme fra både overraskelsesposerne, pakkerne, hvor Too Good To Go køber overskydende mad fra producenter, samler det i pakker og videresælger det til slutbrugere via app'en.

Derudover forventes der også vækst fra virksomhedens platform, hvor forhandlere blandt andet kan tracke overskydende mad og få mere værdi ud af ekstra varer.

Platformen hos Too Good To Go består af fem moduler, som virksomheden beskriver således:

1) Datotjek Management: Medarbejdere i dagligvareforretninger bruger dagligt værdifulde arbejdstimer på manuelt at kontrollere produkters udløbsdatoer. Digitalisering af udløbsdato gør lagerstyring i butikkerne betydeligt mere effektiv. Med hjælp fra platformen behøver personalet kun at tjekke 1-7 pct. af alle produkter; op til 1 time pr. medarbejder pr. dag spares som følge heraf. Den automatiserede proces reducerer dermed både menneskelige fejl og mængden af udløbne produkter på hylderne.

2) Anbefaling: Too Good To Go Platform anbefaler butikspersonalet præcist, hvad det skal gøre med hvert produkt, som nærmer sig udløbsdato baseret på forudindstillede, tilpasselige regler og præferencer, som er skræddersyet til de individuelle butikker. Det kan for eksempel være at printe et udsalgsskilt med en optimal pris, så varen kan sælges i butikken, tilføje varen til en lykkepose, som sælges på Too Good To Go's forbruger-app, eller donere varen.

3) Intelligent Prissætning: Med hjælp fra kunstig intelligens behandler Too Good To Go platforms store mængder data for at optimere rabatsatser - og kreerer dermed en intelligent prisjustering. Formålet er systematisk at forbedre dagligvarebutikkernes indtjening på datovarer.

4) Too Good To Go’s Markedsplads: Butikspersonalet kan nemt allokere overskudsmad direkte til Too Good To Go Lykkeposer grundet integrationen med Too Good To Go’s app - og dermed tilføje lykkeposerne direkte på app’en, hvor lokale brugere er klar til at købe og afhente.

5) Donationer: Med Too Good To Go Platform kan butikschefer downloade let-overskuelige CSV-filer med listen over varer, som skal doneres, eller forbinde via API til deres tredjeparts-donationsapplikation eller ERP.

Kilde: Too Good To Go

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064