Fødevareforskere skal få mere ud af afrikanske rødder
Danske fødevareforskere og studerende prøver sammen med kolleger i Ghana at øge udbyttet fra fire vigtige afrikanske landbrugsafgrøder.
Yams-marked i Techiman. (Foto: AAU)
Projektet tager afsæt i de fire afrikanske afgrøder casava, yams, coco-yams og søde kartofler. Rødderne og rodknoldene – på engelsk root and tubers - udgør i forvejen mere end 50 procent af omsætningen i det ghanesiske landbrug, og landbrug bidrager med omkring 34 procent af Ghanas bruttonationalprodukt.
- Så det er vigtigt for samfundsøkonomien, og afgrøderne spiller en stor rolle som fattigdomsbekæmpende ressource, siger lektor Thorkild Nielsen fra Institut for Planlægning på Aalborg Universitet.
Samarbejdet involverer det lokale Kwame Nkrumah University of Science & Technology (KNUST), Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og University College Nordjylland (UCN). Partnerne skal fremme udnyttelsen af sundere og mere bæredygtige fødevarer på baggrund af afgrøderne. Desuden indebærer projektet eksport af viden via uddannelse af fem masterstuderende og to ghanesiske ph.d.-studerende. De to ph.d.-studerende kommer på studieophold i Danmark.
Optimisme og modsætninger
I forvejen har lektor Thorkild Nielsen været med de danske forskerkolleger på et første besøg i Ghana hos samarbejdspartnerne på det ghanesiske universitet.
- For mig personligt var det mest interessante at se den spirende optimisme og virkelyst, der eksisterer overalt i landet. På trods af stor fattigdom er der en enorm interesse i at søge nye løsninger på problemerne. Og mødet mellem den moderne og mere traditionelle livsstil i Ghana var meget spændende at iagttage, fortæller Thorkild Nielsen.
Netop mødet mellem nyt og gammelt indebærer, at forskerne og de studerende skal tage højde for andre forhold, end når de eksempelvis analyserer værdikæder i den danske fødevarebranche.
- I det tilsyneladende meget fremskridtsvenlige og fremadstormende samfund i Ghana eksisterer der også nogle sociale og kulturelle bindinger, som gør, at de analyser, vi normalt benytter os af, ikke giver plausible forklaringer. Det kan fx være de meget gamle klan- og familieforhold, der regulerer ejerskabet til jorden. Her må vi kombinere vores traditionelle analyser af fødevaresystemerne med teorier til at forstå sociale og kulturelle forhold, forklarer Thorkild Nielsen.
På forhånd er der defineret en række indsatsområder og succesmål. Deltagerne skal eksempelvis kortlægge de vigtigste begrænsninger i dyrkningen af de enkelte afgrøder, og derpå skal de udvikle og afprøve konkrete løsninger, som tackler begrænsninger.
Et andet mål gælder forædling, hvor de skal teste og forbedre eksisterende produkter samt udvikle helt nye med afsæt i afgrøderne.
Tilsvarende skal de fokusere på nye forretningsmodeller og nye markeder, samtidig med at de kaster et kritisk blik på de eksisterende. I det arbejde vil der også indgå evalueringer af de miljømæssige, økonomiske og sociale konsekvenser af dyrkningen og salget.
Projektet, som har fået fem millioner kroner i støtte fra Danida, kører frem til udgangen af 2015.
