23948sdkhjf

Ny toppost til direktør for McDonald’s Danmark

McDonald’s Danmarks administrerende direktør, 41-årige Stephen Shillington, får pr. 1. januar 2014 det strategiske ansvar for McDonald’s i de nordiske lande.
Resultaterne på det danske marked har været afgørende for den nye toppost.

Australske Stephen Shillington, der er administrerende direktør for McDonald’s Danmark, er udnævnt til ny Vice President for McDonald’s i de nordiske lande, og får dermed det strategiske ansvar for McDonald’s i Norden.

Stephen Shillington tiltræder den nye toppost pr. 1. januar 2014 og fortsætter samtidig som administrerende direktør for McDonald’s Danmark og som formand for AmCham, Det Amerikanske Handelskammer i Danmark.

Australsk direktør med nordiske ambitioner
Med den nye toppost bliver den 41-årige australier hovedansvarlig for McDonald’s overordnede strategi i de nordiske lande Danmark, Sverige, Norge og Finland. Og det er en opgave som Stephen Shillington ser frem til.

- Når man som virksomhed skal udvikle sig på et marked, er det en forudsætning at have et indgående kendskab til kunderne og deres forventninger og krav. Ambitionen på tværs af Norden er at vækste forretningen, træne og udvikle endnu flere dygtige medarbejdere og øge serviceoplevelsen for vores mange gæster. Samtidig er jeg glad for fortsat at skulle stå i spidsen for McDonald’s Danmark, hvor vi har høje forventninger til en fortsat solid udvikling i de kommende år, siger Stephen Shillington.

Siden Stephen Shillington tiltrådte posten som administrerende direktør for McDonald’s i Danmark, har han været central i fornyelsen af virksomheden.

Omdrejningspunktet for nytænkningen af McDonald’s forretning og brand har været innovation, ekspansion og et stærkt partnerskab med franchisetagerne. Det handler om at kende danskerne og tage aktiv del i det lokale samfund man er en del af, mener Stephen Shillington, der har stået i spidsen for en modernisering af alt fra restauranter til menukort.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079