Dragsbæk dyrker kompetence og selvbestemmelse
Virksomhedskulturen hos den nordjyske margarineproducent er så udpræget, at det ofte ender med livstidsjob for de ansatte hos Dragsbæk.
Af Stefan Buur Hansen
Sådan siger 68-årige Mogens Nielsen, der i dag fungerer som arbejdende bestyrelsesformand i Dragsbæk, om kulturen i den virksomhed, hans forældre, Carl Wilhelm og Gudrun Nielsen, grundlagde i 1923 på Simons Bakke i Thisted.
Dengang var Dragsbæk blot en af 130 margarineproducenter i Danmark, og selv om familievirksomheden i dag står tilbage som den ubestridt største aktør på det hjemlige marked med en omsætning på over 1 mia. kr. og årlige overskud på tocifrede millionbeløb, så er der alligevel mange ting, som ikke har forandret sig nævneværdigt.
- Dragsbæk har hele tiden været kompetencedrevet. Vi ved, hvad vi snakker om, siger Mogens Nielsen om en af de styrker, der har været med til at drive virksomheden frem.
Et halvt år eller livstid
Han glæder sig over, at det er lykkedes at skabe en erhvervssucces i et område af Danmark, som ellers ofte får hårde ord med på vejen, når talen falder på vækst og velstand. Ja, beliggenheden i den nordvestjyske Limfjordsby kan ligefrem være en fordel, mener Mogens Nielsen.
- Vi får ikke bedre arbejdskraft end her i Thy. Blandt alle virksomhedens ansatte har vi et sygefravær på to procent, og blandt de 75 ansatte i Thisted-afdelingen har vi en omsætning på 7,5 mio. kr. per medarbejder. De ansatte møder altså på arbejde, og så er de dygtige. Og frem for alt så bliver de her også. Mange af de ansatte har været her 10 eller 20 år, så vi er ikke sådan et firma, man rejser fra. Jeg plejer at sige, at hvis du bliver her mere endt et halvt år, så bliver du nok for livstid.
Det gjaldt i sandhed for faderen Carl Wilhelm Nielsen, som efterlod sig hustru og fem børn, da han i 1947 døde. Mogens Nielsens 17 år ældre bror, Poul, overtog herefter styringen af virksomheden, og da Mogens Nielsen i 1968 havde udstået sin læretid andetsteds, indtrådte han i familievirksomheden.
Høj grad af selvbestemmelse
I 1979 overtog Mogens Nielsen halvdelen af ejerskabet i Dragsbæk sammen med broderen, hvis halvpart blev solgt til norske Orkla, da Poul Nielsen i 1989 gik på pension. Men selv om Dragsbæk altså i dag er en del af en af Nordens ledende mærkevarevirksomheder på fødevareområdet, er den særlige kultur i Dragsbæk bevaret.
- Det er resultatet af et langt, sejt træk, som ikke kun jeg har foretaget, men også min far og min bror. Derfor er den kultur, vi har, så dybt forankret, at du ikke behøver at skrive den ned, siger Mogens Nielsen, før han atter vender tilbage til det med kompetencerne.
- Vores fabrik er fuldautomatiseret, så det kræver særlige evner at betjene robotterne. Mange af de ansatte har været her hele deres liv eller gennem 10, 15 og 20 år. Det er noget af det mest unikke ved virksomheden, at mange har en slags livstidsjob hos os.
Dragsbæk har udviklet sig i et sundt tempo med pæne tal på bundlinjen gennem alle år, hvilket også har været medvirkende til, at margarineproducenten har kunnet manøvrere uden om fyringsrunder selv i trængte tider.
Det har naturligvis hjulpet på den generelle arbejdsglæde hos de ansatte, mener Mogens Nielsen, som i øvrigt ikke er bange for at stille krav til de ansatte, som forventes at træffe en stor andel af de daglige beslutninger på egen hånd.
- Du skal være interesseret i dit arbejde, for interessen lyver aldrig. Og så skal du kunne finde ud af det selv. Vi kan godt lide, at folk har meget ansvar. Jeg mener, at vi har en høj grad af selvbestemmelse i hele organisationen. Der render ikke nogen rundt og kontrollerer de ansatte. Hvis de vil have en kop kaffe, så tager de det, når det passer dem. Så længe maskinerne kører og laver det, de skal, så er det fint.
Artiklen er en del af temaet Virksomhedskultur.
