23948sdkhjf

L&F jubler: Forlig giver nye millioner til fødevareinnovation

Fødevareforskning får flere penge fra forskningsreserven. Det står klart efter aftenens to forlig, hvor forskning i fødevarer blev tildelt 146 mio. kroner. Samtidig er innovationspartnerskaber blevet prioriteret til stor glæde for Landbrug & Fødevarer.
To forlig om fordelingen af 859 millioner kroner fra forskningsreserven i 2014 blev i går indgået af folketingets parter. Pengene kommer blandt andet til at gå til vigtig fødevareforskning og innovation.

- Vi er utrolig glade for, at der nu er indgået et forlig om udmøntningen af forskningsreserven, især fordi pengene er blevet fordelt, som de er. Der er brug for nye investeringer på fødevareforskningsområdet. Den strategiske fødevareforskning har ikke fået tilført de samme midler, som tidligere. Derfor er det enormt positivt, at fødevareforskningen nu har fået et boost fra forskningsreserven, siger direktør i Landbrug & Fødevarer samt adm. direktør for Videncentret for Landbrug, Jan Mousing.

Han mener, at den øgede prioritering af penge til fødevareforskning er en god investering, da den kan hjælpe fødevareområdet med at udnytte sit fulde potentiale til gavn for den danske vækst og beskæftigelse

- Både Natur og Landbrugskommissionen og Vækstteam for Fødevarer har konkluderet, at der store muligheder i fødevaresektoren for at skabe flere arbejdspladser, eksportere mere og skabe mere vækst i Danmark. Dette afhænger dog af, at vi udvikler fødevareområdet. Vi skal kunne lave mere proteinrigt korn, skabe mere miljørigtige stalde og udvikle nye produktionsformer, og det kan vi kun igennem forskning og videnudvikling, siger Jan Mousing.

Landbrug & Fødevarer er også glade for, at forligspartnerne har anerkendt behovet for offentligt – privat innovationspartnerskab og derfor har prioriteret, at den nye Danmarks Innovationsfond skal finde penge til fem ny innovationspartnerskaber

- Set fra Landbrug & Fødevares stol er et af de vigtigste forligspunkter, at innovationspartnerskaberne er blevet prioriteret. Hvis fødevareområdet skal opfylde sit fulde potentiale er en styrkelse af samarbejdet mellem offentlige og private aktører på forskningsområdet helt nødvendig. På fødevareforskningsområdet er der især behov for et innovationspartnerskab omkring Intelligent Bæredygtig Planteproduktion, og vi håber meget, at det bliver et af de fem opprioriterede partnerskaber, siger Jan Mousing.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095