23948sdkhjf

Nyt digitalt auktionssite hjælper virksomheder af med overskudsvarer

Danske branchefolk lancerer i november en ny digital markedsplads, der gør det muligt for fødevareindustrien at købe eller sælge overskudsvarer til virksomheder i hele Europa.
Overskudsvarer og deraf følgende lagerbinding er et velkendt problem for mange produktionsvirksomheder. Det gælder ikke mindst i fødevarebranchen, hvor usolgte varebeholdninger endda ofte ender med at måtte destrueres. De svært omsættelige varer på lageret binder likviditet og ender ofte med at føre til nedskrivninger.

Denne problemstilling har fået en dansk virksomhed til at tænke i nye løsninger, og det har ført til etableringen af den digitale markedsplads StockonDeals.com, som i løbet af november lanceres for B-t-B-kunder over hele Europa.

Stort potentiale for købere
- Konceptet for StockonDeals.com går i sin enkelhed ud på, at virksomheder, som har overskudsvarer på lager, sætter dem til salg til andre virksomheder via vores auktionssite. Det kan f.eks. være en producent af værktøj, som tilbyder et par paller med produkter, som er blevet til overs i forbindelse med en ordre, hvor man har produceret lidt mere, end der skulle bruges. Via StockonDeals har de direkte adgang til et antal registrerede købere fra kæder og indkøbsforeninger i hele Europa. Sælger kan selv sætte en minimumspris og samtidig fastlægge, hvilke markeder, produktet må udbydes på. Dermed undgår man også kanalkonflikter, hvilket også er en meget vigtig faktor ved B-t-B-handel, forklarer Thomas B. Olsen, bestyrelsesformand i StockonDeals.

Den nye markedsplads rummer også muligheder for køberne, eksempelvis grossister, detailhandlen eller indkøbsforeninger, der får nem adgang til nye produkter til spotvaresalg.

Baseret på markedsbehov
I introduktionsfasen vil auktionssitet udelukkende fokusere på varer inden for kategorierne fødevarer og byggemarkedsprodukter. Specifikke markedsundersøgelser og kontakt med et stort antal virksomheder har vist, at der findes et særligt potentiale inden for netop disse to områder. Derudover har stifterne bag Stockondeals.com selv har en baggrund fra fødevarebranchen, og den viden har været et stærkt fundament for lanceringen af portalen.

- Hvor mange spirende danske virksomheder i de seneste år har været baseret på teknologiske idéer, har vi med StockonDeals.com taget afsætning i forretningsudvikling og et markedsbehov. Vi har ønsket at løse problematikken med overskudsvarer, men med en teknisk løsning som redskab. Udviklingsprocessen har involveret mere end 20 europæiske virksomheder, som alle er potentielle brugere, og derfor ved vi også, at behovet for en løsning som denne er til stede, understreger Thomas B. Olsen.

StockonDeals.com har base i Aarhus og er en privatejet virksomhed. Østjysk Innovation A/S er medinvestor, og der er opnået støtte til projektet fra differentieringspuljen under Future Food Innovation. Bestyrelsesformand er Thomas B. Olsen, tidligere administrerende direktør for Nordic Sugar. Administrerende direktør er Birthe Udsen, som har mange års erfaring fra fødevarebranchen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078