23948sdkhjf

Økokongres fokuserer på bæredygtighed

Små 900 økologer og økologiinteresserede fra hele landet er i disse dage samlet i Vingsted, hvor Landbrug & Fødevarer og Økologisk Landsforening afholder Økologikongres 2013.
Arrangørerne tager nu for ottende gang pulsen på dansk og international økologi ved Økologikongres 2013. I år er undertitlen 'Økologi og ægte bæredygtighed'.

- Bæredygtighed er et ord, de fleste danskere kender, men hvad betyder det egentlig? Og hvordan kan den økologiske fødevareproduktion fortsat udvikle sig indenfor bæredygtighed? Det er store spørgsmål, som kræver svar. Derfor håber jeg på en alsidig og livlig debat på kongressen, som kan hjælpe os fremad i fællesskab, siger Uffe Bie, formand for Økologisektionen i Landbrug & Fødevarer.

Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening, supplerer:

- Som økologer har vi sat en retning for fremtidens bæredygtige fødevareproduktion. Men økologens traktor kører typisk også stadig på dieselolie, og netop klimaforbedringer er en af de bæredygtige udviklingsveje, som økologien i disse år bevæger sig ad, og som er en vigtig i en diskussion om bæredygtighed både hos os og i samfundet generelt, siger han.

Økologiske frontløbere og økologisk ungdom
Økologikongressen har fokus på fremtidens økologi. Med et særligt ”ungdomsspor” lavet i samarbejde med Landboungdom håber arrangørerne at tiltrække og oplyse flere unge landmænd om økologisk landbrug. Flere hold fra forskellige landbrugsskoler har allerede meldt sig til, og på Bygholm Landbrugsskole har man valgt, at hele anden hovedforløb fra landbrugsskolen skal deltage i kongressens ungdomsspor.

- Morgendagens økologiske landmænd er naturligvis en del af enhver snak om bæredygtighed. Undervisning om økologi på både landbrugsskoler og i andre fødevarerelaterede uddannelser er en nøglefaktor. På Økologikongressen kan alle vi unge både lære nyt og blive udfordret, siger de to midaldrende formænd med et glimt i øjet i en fællesudtalelse.


Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11