23948sdkhjf

Konkursramt saftproducent kører videre

Der er udsigt til, at Sunprojuice.dk får ny ejer og fortsætter sine aktiviteter.
Skifteretten i Næstved tog den 11. november Sorø-virksomheden Sunprojuice.dk under konkursbehandling. Men ifølge virksomhedens direktør, Erik Würtz Knudsen, er der udsigt til, at virksomheden kan køre videre. Det skriver Sjællandske Nyheder.

- Vi er stadig i drift og ingen er fyret. Konkursen betyder, at de krav, der er fra det offentlige forsvinder, siger Erik Würtz Knudsen til lokalmediet.

Afklaringen om fremtiden ventes at foreligge i næste uge, hvor en ny ejer efter sigende står klar til at tage over.

- For jeg tror da ikke, at man vil købe noget, som man ikke vil drive videre, siger direktøren til sn.dk.

Sunprojuice.dk beskæftiger i alt ni ansatte.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094