23948sdkhjf

Sunprojuice.dk får svenske ejere

Trensums Food AB har købt den konkursramte producent af saft og koncentrater fra Sorø.
Med dette opkøb bliver Trensums Food den største producent af juicekoncentrater i Skandinavien.

Trensums Food producerer for førende globale brands, både på internationalt og på nationalt plan. De vigtigste områder er forarbejdning af bær, bønner og cerealer til flydende og semiflydende forbrugerprodukter og ingredienser.

- Vi er meget glade for at være i stand til at inddrage Sunprojuice i Trensums Food. Sunprojuice er en af de eneste producenter af sin art i Danmark, der fremstiller saft koncentrater af høj kvalitet. Derfor passer det perfekt i vores sortiment af produkter og styrker vores position som koncentrat udbyder, siger Trensums Food´s administrerende direktør Jonas Danielsson om opkøbet.

Sunprojuice har i løbet af de seneste år fremstillet juicekoncentrater, NFC juice samt pureer for et bredt udvalg af globale kunder. Som en del af Trensums Food vil virksomheden samtidig blive udvidet betydeligt for at være i stand til at øge forarbejdningen af bær.

Overtagelsen trådte i kraft pr. 5. december 2013, og Sunprojuice.dk A/S har fra samme dato skiftet navn til Trensums A/S. Alle leveringskontrakter i den danske virksomhed overtages samtidig af Trensums A/S fra den pågældende dato..

Fakta om Trensums Food AB
Trensums Food AB er en producent af flydende og semi flydende levnedsmidler med en årlig omsætning på SEK 400 millioner og ca. 120 medarbejdere. Virksomheden er beliggende i Tingsryd, Sverige. Trensums Foods mest udbredte produktområder er saucer, syltetøj, supper, krydderier og drikkevarer. Processerne omfatter pasteurisering, steril filtrering, UHT, enzym, homogenisering osv.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093