23948sdkhjf

Campylobactor-vaccine på vej til danske fjerkræ

Campylobacter er i dag den fødevarebakterie, som gør flest mennesker syge i Danmark, men en vaccine mod campylobacter i fjerkræ er på vej.
Et ph.d.-projekt i DTU Fødevareinstituttet har udviklet værktøjer, der kan bidrage til en fremtidig effektiv vaccinationsstrategi i fjerkræproduktionen, skriver DTU på sin hjemmeside.

Værktøjet er udviklet på baggrund af kvantitative diagnostiske metoder og computerbaserede modeller, og i fremtiden kan det bidrage til udvikling af en omkostningseffektiv vaccinationsstrategi, der kan reducere antallet af campylobacter i inficerede kyllinger. Kvinden bag er ph.d. Ana Belén García Clavero.

Det konkrete pc-værktøj er udviklet i softwaret HUGIN, der integrerer viden om forskellige kontrolmetoders effekt og omkostninger. Det kan bruges på både besætnings- og flokniveau.

Fokus på vaccine
Campylobacter findes i tarmkanalen hos dyr, primært i fjerkræ, men også i kvæg og svin, og kan også findes i miljøet. Bakterien gør ikke dyrene syge, men ved slagtning kan den spredes fra tarmindholdet til kødet.

Traditionelt har kontrol af campylobacter i fjerkræproduktionen fokuseret på at undgå, at kyllingeflokken bliver inficeret fra omgivelserne. Men i ph.d.-afhandlingen er fokus rettet mod strategisk brug af vacciner mod campylobacter i allerede inficerede kyllingers tarmkanal.

Afhandlingen giver desuden en omfattende gennemgang af bekæmpelsesstrategier for campylobacter i hele fødevarekæden.

Læs mere på www.dtu.dk






Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.187