23948sdkhjf

DC: Holsted er motor i dansk oksekødsproduktion

Siden DC Beef hævede introduktionstillægget i sommer er antallet af andelshavere vokset til 190.
Siden 1. august sidste år, hvor DC Beef hævede introduktionstillægget til 1 kr./kg de første to medlemsår, er der kommet 190 nye andelshavere til. Derudover prøver yderligere 40 andelshavere DC Beef af i den såkaldte Bonus-tillægsordning, hvor potentielle andelshavere får 1 kr. ekstra kiloet i op til et halvt år.

- DC Beef signalerer med byggeriet af Holsted, at vi tror på fremtiden og vi er ellers ikke normalt jubel-optimister, siger Kreaturforums-formand Peder Philipp.

- Men med Holsted som motor i den danske oksekødsproduktion, så står vi med nogle kort på hånden, som vores andelshavere hurtigt kommer til at kunne mærke på pengepungen, siger Peder Philipp.

Holsted giver plus på afregningen
Og det han hentyder til er DC Beef direktør Lorenz Hansens gentagne budskab om, at slagteriet i Holsted kommer til at giver op til 80 øre/kg ekstra på noteringen allerede fra år 2 efter ibrugtagning.

- Det er det første nye, større kreaturslagteri i Danmark i næsten fire årtier og den største enkeltstående investering i kreatursektoren nogensinde. Slagteriet er projekteret efter helt moderne principper, og det bliver blandt andet muligt at udnytte biprodukter langt bedre end i dag, siger Lorenz Hansen og uddyber:

- Når vi ser på udviklingen i produktionsomkostningerne i slagteribranchen i Danmark, så skal vi være foran på teknologi for at være konkurrencedygtige. Det bliver vi med det nye kreaturslagteri. Samtidig sikrer vi, at vi skaber den højest mulige værdi ud af de råvarer, vi arbejder med - og udnytter energi og andre ressourcer bedst muligt, slutter DC Beef direktøren.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078