23948sdkhjf

Fabrikssalg kickstarter ny strategi

Royal Greenland sætter nu næsen efter at blive verdens førende leverandør af nordatlantisk seafood med særligt fokus på koldtvandsrejer og hellefisk.
Ledelse og bestyrelse har som tidligere meddelt igangsat en ny strategi, The North Atlantic Champion, som nu er kickstartet gennem frasalg af fabrikken i Tyskland. Salget er gennemført pr. 1. December 2013 og Royal Greenland har nu planer om at koncentrere sit fokus til sine nordatlantiske aktiviteter.

- Med udgangspunkt i den positive forretningsudvikling har vi igangsat en ny strategi, hvori vi har en erklæret målsætning om, at Royal Greenland skal være verdens førende leverandør af nordatlantisk seafood – det vi kalder The North Atlantic Champion, siger administrerende direktør Mikael Thinghuus og tilføjer:

- Vi vil på bæredygtig vis maksimere værdien af de nordatlantiske marine ressourcer, vi har adgang til, til gavn for Grønland. Det drejer sig selvsagt især om koldvandsrejer og hellefisk.

Fabrikssalg reducerer gæld
Med henvisning til frasalget af Royal Greenlands fabrik i Wilhelmshaven og de relaterede salgsaktiviteter i en række europæiske lande siger Thinghuus:

- Salget af Wilhelmshaven har givet vores strategi en kickstart. Dels fordi den gør det muligt for os at koncentrere vores ledelsesressourcer og vores nøglemedarbejderes kompetencer på Royal Greenlands grønlandske og nordatlantiske kerneforretninger. Dels fordi frasalget reducerer vores rentebærende gæld ganske markant, hvilket frigør kapital til investering i kerneaktiviteterne, udtaler han.

Salget af Wilhelmshaven vil blive bogført i Royal Greenlands 2013/2014 regnskab. Salget vil ikke have den store indflydelse på Royal Greenlands resultat, men transaktionen vil medføre en væsentlig reduktion i firmaets nettorentebærende gæld og vil derfor bidrage til at nå Royal Greenlands strategiske mål om at nedsætte gælden.

De solgte aktiviteter udgør tæt på 40% af Royal Greenlands nuværende mængder, næsten 30% af Royal Greenlands omsætning og mere end 20% af koncernens medarbejdere.


Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125