Dansk havbrug vil ud af dødvandet
Europæisk miljøpolitik har i et kvart århundrede forhindret dansk fiskeopdræt i at vokse, men nu er der håb for vækst.
Foto: Colourbox
Karl Iver Dahl-Madsen er formand for Dansk Akvakultur og ser tilbage på et kvart århundrede med trist erindring.
Ikke fordi han synes, de danske opdrættere har klaret sig skidt i de forgange par årtier. Men fordi billedet ser næsten fuldstændigt ud, som det gjorde for 25 år siden, hvor der findes en ganske lille håndfuld storfarme og et par hundrede små havbrug i danske farvande.
Imens stram miljøpolitik har begrænset produktionen i dansk akvakultur, så er udviklingen i Norge eksploderet i samme periode, og norsk opdræt har i mellemtiden forvandlet laks fra sjælden gourmetfornøjelse til allemandsspise.
Og de norske tal er til at føle på. På 25 år har norsk fiskeopdræt haft en vækst på cirka syv procent om året og omsætter nu for op imod 50 milliarder kroner om året. En succes, som dansk opdræt har måtte undvære på grund af "misreguleret miljølovning," som Karl Iver Dahl-Madsen kalder det.
Men nu lysner det i vandfladehorisonten.
Han noterer sig, at nyere toner er ved at lyde i hele EU, som importerer enorme mængder opdrætsfisk. Alle EU-lande er nu ved at udarbejde deres egne strategier for akvakultur i fremtiden. Det gør man også i Danmark, og Dansk Akvakultur håber, at man kan få lov til at tidoble produktionen i danske farvande.
Det mener Karl Iver Dahl-Madsen, at der er miljømæssigt råderum til, og han håber, at man kan oprette 40 nye zoner, som skal ligge op til to sømil væk fra kysten for at sikre frisk strømmende vand.
- Så vil kunne producere 120.000 tons ekstra fisk om året til en værdi af 5 milliarder kroner, foreslår han.
Som formand for Dansk Akvakultur kritiserer han, at man i EU kan importere en masse opdrætsfisk, mens man samtidig vogter over sit eget nærmiljø.
- Det betyder jo bare, at Europa importerer en masse produkter, mens vi til gengæld eksporterer en masse miljøproblemer. Det synes jeg, er uetisk.
Han vurdere, at mange af de opdrætsfisk, vi importerer, stammer fra områder, hvor det miljømæssige råderum er langt ringere, end det er i danske farvande.
- Vi har jo en enestående naturresurse, som vi kan udnytte, samtidig med, at vi kan tjene nogle penge. Det er bedre, at vi udnytter det, i stedet for at skubbe det over til andre, som producerer under langt dårligere forhold og med mere miljøbelastning.
Han erkender, at øget havbrug vil udgøre en øget miljøbelastning.
- Man vil øge næringsstofbelastningen med nogle få procent. Men den manglende næringsstofudledning er altså meget dyr. Man kunne jo også vælge at reducere næringsstofudledningen ved at gå efter andre end lige os.
Kommer der for alvor gang i havbruget, så tror Karl Iver Dahl-Madsen, at man vil trække flere følgeindustrier med op.
Danmark har allerede en styrkeposition på fiskefoderområdet, hvor en virksomhed som Biomar i Brande har succes med at eksportere foder til havbrug. Men også havbrugsteknologi og procesudstyr til fødevareforarbejdning vil kunne mærke en vækst.
Dansk Akvakultur venter nu næsten kun på staten og en kommende strategi for dansk og EU-europæisk havbrug. Alle signaler tyder på lysere tider.
