23948sdkhjf

Skare Meat Packers øger indtjeningen

Selskabet, der er en del af SkareGruppen, er kommet ud af sit seneste regnskabsår med et overskud på 7 millioner kroner og en positiv tro på fremtiden.
I det netop offentliggjorte regnskab fra Skare Meat Packers fremgår det, at selskabet i 2012/13 har realiseret et driftsresultat på 15,4 millioner kroner, som er en fremgang fra året før, hvor driften endte med at give et underskud på 10,7 millioner kroner.

Det samlede resultat for perioden blev 6,8 millioner kroner og anses af ledelsen som tilfredsstillende efter sidste års underskud på 16 millioner kroner.

Resultatet er i lighed med tidligere år påvirket af, at virksomheden ikke har kunnet kompensere for stigende råvarepriser i salgspriserne, men "væsentligst på grund af den konkurrencemæssige situation", anføres det i ledelsesberetningen. Her henviser man til, at lønomkostningerne i Danmark ligger væsentlig højere i forhold til de lande, hvor virksomhedens konkurrenter opererer på. Desuden har faste salgsprisaftaler med flere kunder haft en negativ indvirkning på resultatet.

For det kommende regnskabsår er ledelsen mere optimistiske. Her forventer man at kunne øge indtjeningen i takt med en normalisering af fastprisaftalerne, hvilket allerede i årets første måneder viser positive takter. Herudover forventes en forbedret indtjening søm følge af igangværende rationaliseringer.

Skare Meat Packers har foretaget en del investeringer med henblik på at udvide produktionen af added value produkter og i de kommende år forventes det arbejde at bidrage til øget omsætning og indtjening til gavn for hele SkareGruppen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095