23948sdkhjf

Thise Mejeri brager frem

Overskuddet vokser hos det økologiske mejeri, der nu sætter ekstra spot på eksportmarkederne og nye ordrer til Kina.
Thise Mejeri er kommet bedre ud af 2013 end ventet. Ifølge det netop offentliggjorte regnskab er mejeriets nettoomsætning øget fra 580,3 millioner kroner til 725,3 millioner kroner, mens resultatet er forbedret fra forrige års 16,2 millioner kroner til nu at lande på små 20 millioner kroner. Egenkapitalen er ligeledes vokset i perioden fra 38,3 millioner kroner til 58,8 millioner kroner.

Bestyrelsesformand Arne Bisgaard forklarer over for Børsen, at det især er skyr, der trækker læsset. Dette produkt står alene for et stort tocifret procenttal af omsætningen, konkluderer han. I 2013 har skyr ligeledes været en døråbner for eksport til Norge, Sverige og Finland og ifølge Arne Bisgaard forventer man, at de positive takter fortsætter ind i 2014.

Mejeriets positive udvikling ventes generelt at fortsætte gennem øget salg på hjemmemarkedet, men også via øget salg til de nære eksportmarkeder. Først på året har mejeriet desuden fået hul igennem til Kina, og dette samarbejde vil man løbende forsøge at bygge videre på.

Trods det faktum, at antallet af andelshavere fra 215 reduceres fra 75 til 65 er ledelsen optimistiske. Som tidligere udmeldt satser man på at løse udfordringen gennem produktoptimering, ligesom man forsøger at øge mælkeindvejningen fra de resterende andelshavere samtidig med, man forsøger at få nye til. Allerede i årets første måneder er tre nye andelshavere kommet til, meddeles det i tillæg til regnskabsopgørelsen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141