23948sdkhjf

Danish Crown vil skabe jobvækst - men ikke her

Det bliver udlandet og ikke Danmark, der får del i slagterikoncernens planlagte jobvækst, oplyser Danish Crown.
Kødkæmpen Danish Crown vil vokse med 20 procent og slagte 25 millioner svin om få år. Men væksten vil udelukkende ske i udlandet og kommer dermed ikke til at skabe flere danske slagterijob, fordi Danish Crown har opgivet Danmark som vækstland.

Det skriver Dagbladet Børsen fredag.

- Det er en udvikling, som tidligere er set i mange andre brancher. Vi er nødt til at gøre det for at opretholde vores konkurrenceevne, og vi må som samfund erkende, at processer med højt lønindhold ikke kan ligge i Danmark, siger Kjeld Johannesen, som er koncernchef i Danish Crown til Dagbladet Børsen.

Trods masser af positive politiske tilkendegivelser tror slagteridirektøren ikke på, at danske landmænd kommer til at producere nok slagtegrise, og derfor vil Danish Crown nå sit vækstmål om 25 millioner slagtesvin ved at købe udenlandske grise og slagte dem udenfor Danmark.

Dermed forventes det, at danske farme vil komme til at levere 60 procent af Danish Crowns slagtesvin. I dag står den danske levering for cirka 70 procent.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109