23948sdkhjf

Slagterier jagter udenlandsk kapital

Både Tican og Danish Crown kigger efter kapitalstærke partnere i udlandet.
De store slagteriselskaber er klar til at tage eksterne investorer ind i ejerkredsen for at sikre deres overlevelse. Det skriver Børsen i dag.

Hos Danish Crown fastslår administrerende direktør Kjeld Johannesen, at slagterikoncernen ikke har foretaget sit sidste opkøb endnu. Der er nemlig brug for mere egenkapital for at stå stærkere i fremtiden.

- Vores høje omkostninger i Danmark dækker vi af med udenlandske aktiviteter. Skal de vokse, skal vi købe os til det, og dét bliver der altså færre og færre svine- og kreaturlandmænd, der skal lægge ryg til. Og vi kan ikke udsætte Danish Crown for risikoen for at løbe tør for kapital på et tidspunkt, supplerer bestyrelsesformand Erik Bredholt over for avisen.

Fokus er i første omgang rettet mod Nordeuropa og Kina.

Hos Tican i Thisted har man også kikkerten rettet mod udlandet, men først skal der analyseres på behovet. Inden udgangen af 2014 satser ledelsen på at have en helt klar plan for, om det er ny produktionskapacitet i udlandet eller en partner, der skal være med til at øge afsætningen på specifikke markeder.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109