Klumme: Ny teknologi til fremstilling af udstyr
Ny teknologi til fremstilling af udstyr med fødevarekontakt giver bedre fødevaresikkerhed.
Diskussionen omkring fødevarekontaktmaterialer er et meget varmt emne. Fødevarestyrelsen i Danmark er blandt de mest grundige og effektive kontrolmyndigheder på området i hele EU. Over for dette står tilsyneladende en del danske virksomheder, der mener, at kontrollen på området til tider er for streng.
Under alle omstændigheder skal virksomheder, der fremstiller fødevarekontaktmaterialer, lade sig registrere, udfærdige overensstemmelseserklæringer og i øvrigt overholde kravene i forordningerne 1935/2004/EF og 2023/2006/EF.
Miljø- og sundhedsproblematiske stoffer skal dokumenteres
Uanset om man opfatter EU-regler eller kontrolinstanser for nærgående og irriterende, skal man ikke forvente, at EU fremover byder på mindre af samme skuffe. Mængden af dokumentation for brug af miljø- og sundhedsproblematiske stoffer kan blive en stor byrde for små og mellemstore virksomheder. Senest frygter den danske hårdkromindustri konsekvenserne af EU’s liste over problematiske stoffer, den såkaldte REACH-liste, hvor det giftige krom 6 er med på listen. REACH udløser krav om, at man skal kunne dokumentere, at der ikke findes alternative, mindre problematiske stoffer, som kan bruges i stedet, eventuelt via en alternativ belægningsproces.
Der er derfor kun få muligheder for at komme videre. Enten må man kaste sig ud i bureaukratiet omkring dokumentation eller også prøve at udvikle nye alternative tekniske løsninger baseret på brug af godkendte fødevarekontaktmaterialer.
FORCE Technology har i en længere årrække arbejdet med at udvikle nye processer til fremstilling af overflader til fødevareproducerende udstyr baseret på laserteknologi.
Uønsket afsmitning er en dokumenteret problemstilling
Ved produktion af fødevarer er det en kendt og dokumenteret problemstilling, at der sker en vis uønsket afsmitning fra produktionsudstyret til produktet. Det sker, fordi de overflader, som er i kontakt med eksempelvis fødevaren, over tid er udsat for en nedbrydning pga. slid, kemiske forhold, temperatursvingninger mm. For produkter, der indtages af mennesker, gælder det om at begrænse afsmitningen.
Overfladeteknologi som fagdisciplin dækker over en række industrielle teknikker, som har til formål at beskytte en overflade mest muligt mod nedbrydning og samtidig give den nogle bestemte funktionelle egenskaber. De teknikker udvikler sig til stadighed, idet nedbrydningshastigheden af overflader ofte er bestemmende for en komponents levetid, samtidigt med at konsekvenserne heraf kan være af mere eller mindre kritisk karakter.
Rette overfladebelægning mindsker afsmitning og minimerer omkostninger
Overfladebelægninger kan skabes på forskellige måder. Man skelner mellem ’adskilte’ belægninger og ’integrerede’ belægninger. Adskilte belægninger, f.eks. dannet via kemisk/galvanisk pålægning, herunder f.eks. en hårdforkromning, har ingen egentlig metallurgisk binding mellem belægning og komponentflade, og har derfor størst risiko for uønsket løsrivelse. For integrerede belægninger er funktionsbelægningen typisk dannet via en diffusionsteknik eller ved en direkte påsvejsning. For disse belægninger er der altså tale om f.eks. en metallurgisk binding.
For overflader i direkte kontakt med levnedsmidler er integrerede belægninger derfor bedst. Men netop adskilte belægninger, f.eks. en hårdforkromning, er de mest anvendte inden for fødevarefremstilling. Hyppig inspektion og kontrol af overfladerne under drift er derfor nødvendig, typisk i forbindelse med rengøring.
Desværre gør slidte eller korroderede overflader det ofte nødvendigt at skifte hele komponenter efter alt for kort levetid. Udover de sundhedsproblematiske forhold ved en kontamineret fødevare giver det også virksomhederne ekstra omkostninger i forbindelse med udskiftning af nedbrudte komponenter samt omkostninger i forbindelse med produktionstabet som følge af et produktionsstop.
Laserteknologi kan gøre hårdforkromning til en slidstærk overfladebelægning
Et tidligere samarbejde mellem FORCE Technology og producenter af udstyr til fødevarefremstilling har vist, at der findes alternative teknologiske veje at gå i forbindelse med fremstilling af overflader med fødevarekontakt. Ved at anvende laserteknologi eller kombinere denne med galvanoteknik, f.eks. en hårdforkromning, er det påvist, at man kan omdanne en såkaldt adskilt belægning til en integreret belægning. Det foregår ved, at den galvanisk pålagte overflade opsmeltes med en laserstråle og herved svejses til overfladen og derved opnår en metallurgisk binding. Ved galvanisk pålægning af forskellige materialer kan overfladen skræddersys efter ønskede krav og egenskaber.
Denne nye teknik kan give muligheder for fremstilling af helt unikke materialekombinationer og legeringssammensætninger. Eksempelvis gør de nye teknikker det muligt at opgradere et billigt materiale som sort stål eller aluminium med en rustfri og slidstærk integreret overfladebelægning.
”Produktion i Danmark” fremmer produktiviteten gennem klyngesamarbejde'
FORCE Technology har i samarbejde med Teknologisk Institut iværksat et projekt med titlen ’Produktion i Danmark’, se mere på www.produktiondanmark.dk . Projektet er støttet af Ministeriet for Forskning og Innovation. Visionen er at skabe en ”innovationsmotor”, en læringsproces, som systematisk opsamler viden om produktivitetsfremmende tiltag og disses demonstrerede effekter i eksisterende virksomheder. De høstede erfaringer formidles til andre virksomheder gennem et klyngesamarbejde og konkrete tiltag formidles gennem open labs, demonstrationsprojekter eller pilotprojekter. Indsatsen tager udgangspunkt i seks specifikke teknologi- og vidensområder for at sikre en konkret og praktisk tilgang.
Et af temaerne er ’Lasersvejsning’ og handler om at skabe produktivitetsøgning gennem at anvende de nyeste laserteknikker, der både leverer nye fremstillingsmuligheder og forøget produktivitet. Alle små og mellemstore virksomheder med interesse i teknologien kan tilmelde sig, og der er stadig plads til flere.
I projektet indgår bl.a. nogle virksomheder, for hvem problematikken omkring fødevarekontaktmaterialer er meget aktuel. I den sammenhæng afprøves og testes nye laserbaserede teknologier i forbindelse med fremstilling af alternative overflader. Projektaktiviteterne afspejler på tydelig vis behovet for at udforske nye alternative muligheder for at imødekomme de skærpede krav fra EU og andre myndigheder på området.
Behov for støtte til at bevare arbejdspladser
Der kan forventes yderligere skærpede krav fra EU og mere kontrol fra danske myndigheder for dokumentation i forhold til de materialer og kemiske stoffer, som anvendes i forbindelse med enten produktion eller emballering af fødevarer. Derfor er det bydende nødvendigt, at man forsknings- og udviklingsmæssigt sætter tiltag i gang i forhold til at afhjælpe reaktionen ved at igangsætte og støtte projekter med henblik på udvikling af alternative løsninger. Den opgave kan danske små og mellemstore virksomheder ikke løfte alene.
FORCE Technology har påvist, at der via laserteknologi, findes nogle nye og alternative metoder til fremstilling af overflader med fødevarekontakt. For at opretholde en fortsat dansk konkurrencedygtighed på området med bevarelse af de mange arbejdspladser, der er involveret, er det nødvendigt med en håndsrækning til denne industri, ellers vil man over tid blot opleve endnu flere arbejdspladser flytte ud af landet.