23948sdkhjf

Konkursramt skaldyrsfabrik lever videre

Erhvervsmand fra Esbjerg har overtaget Crown Seafood, som gik konkurs i maj.
Vagn F. Christensen og sønnen Søren F. Christensen er nye ejere af Crown Seafood, der blev erklæret konkurs ved Skifteretten i Esbjerg i sidste måned. Det skriver JydskeVestkysten.

Det var virksomhedens bankforbindelse og pantindehaver, Den Jyske Sparekasse, der begærede selskabet konkurs og som samtidig fik held med at sælge den insolvente forretning til nye ejere. Sparekassen har fortsat flere millioner til gode i boet, mens øvrige kreditorer har cirka 1,5 millioner kroner til gode. Det fortæller kurator, advokat Rasmus Kyhn-Hansen, Advodan.

- Noget tyder på, at der er kastet så mange penge i opstarten af virksomheden, at man har haft problemer med at forrente investeringerne gennem driften. Efter frasalget af aktiver har sparekassen indgivet en konkursbegæring, så kreditorerne dermed får en hurtigere afklaring på deres tilgodehavende. Der er ingen grund til at holde liv i et " tomt" selskab, siger kurator og advokat Rasmus Kyhn-Hansen til avisen.

Med de to tidligere stiftere og virksomhedens øvrige fem ansatte ombord, tror de nye ejere på, at selskabet kan udvikle sig til en sund forretning.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093