23948sdkhjf

Nu kan du blive madspilds-certificeret

Restauranter, hoteller, kantiner og fødevareproducenter, som vil gøre en ekstra indsats for at stoppe madspild og støtte genanvendelse, kan fra i dag blive certificeret med det nye Refood-mærke.
Refood-mærket er navnet på en nylanceret certificering, der vil sætte madspild og genanvendelse på både virksomheder og forbrugernes dagsorden. Målet er at få 10.000 medlemmer inden udgangen af 2020, skriver certificeringens stiftere i en meddelelse.

Refood-mærket er blevet til i samarbejde med fem af fødevarebranchens store aktører; Stop Spild Af Mad, Agro Business Park, Landbrug & Fødevarer, Unilever Food Solutions og genanvendelsespartneren Daka ReFood, der indsamler og genanvender madaffald og brugt friturefedt til grøn energi.

- Refood-mærket har allerede over 100 medlemmer og vi oplever stor interesse for at udbrede det gode budskab. Vi sætter stor pris på at blandt andre Scandic Hotels har tilmeldt alle deres danske hoteller og på den måde er med til at øge kendskabet til Refood-mærket, fortæller Jean-Luc Frast forretningsudviklingschef i Daka Denmark A/S.

En tillidssag
Refood-mærket bygger på en fælles vision om en bæredygtig fødevare- og servicesektor, præget af mindre ressourcespild og mere genanvendelse.

Medlemskabet af certificeringsordenen er gratis og handler i høj grad om tillid. Det eneste den kræver er, at man implementerer minimum tre madspildsreducerende initiativer samt har en ordning for genanvendelse af madaffald.

Refood-mærket gør det således muligt for medlemmerne at signalere deres indsats for bæredygtighed. Et tiltag, der længe har været efterspurgt blandt landets restauranter og køkkener.

- Jeg har de seneste år oplevet gentagne gange, at restauranter og storkøkkener spørger, hvorfor der ikke findes et madspildslabel, så de kan signalere deres hårde arbejde for en mere miljørigtig fødevareproduktion. Med Refood-mærket får vi fokus på både madspild og genanvendelse, hvilket også kan ende med, at kunderne foretrækker at spise de steder, som er medlemmer af Refood-mærket, for at støtte den gode indsats mod madspild, fortæller Refood-partner Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad.

Refood-mærke som kvalitetsstempel
Hun fortæller videre, at også flere og flere forbrugere efterspørger en form for certificering til kantiner og restauranter, som gør en indsats for madspild.

På den måde er certificeringen et kvalitetsstempel for både forbrugere og/eller virksomheder, som gerne vil være miljøbevidste i deres valg af spisested eller kantineordning. En tendens Unilever Food Solutions kan nikke genkendende til.

I en nyligt afsluttet undersøgelse har de spurgt danske forbrugere, om de vil foretrække en restaurant, som arbejder for at minimere madspild. Og ud af 1.000 adspurgte mente 45 procent, at det ville de.



Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125