23948sdkhjf

Stort parti svinekød trækkes tilbage

Da­nish Crown til­ba­ge­kal­der et større parti kød efter Fødevarestyrelsen har fundet et forbudt stof i en gris slagtet på Danish Crowns slagteri i Sæby.
Fødevarestyrelsen fandt spor af diethylstilbestrol under en rutinekontrol fredag og da stoffet kan være sundhedsskadeligt pålagde styrelsen straks Danish Crown at tilbagetrække kødet.

Kødet er fortrinsvis solgt til udenlandske kunder, og derfor er en stor del i øjeblikket på frost og vil blive sorteret fra, inden det når kunderne, forklarer Danish Crown i en meddelelse.

- Det er en ærgerlig situation, men samtidig er det et klart bevis på, at vi i Danmark har en fødevaresikkerhed, hvor selv meget små mængder af stoffer bliver fundet af Fødevarestyrelsens folk, forklarer Lena Bjertrup, der er chef for fødevaresikkerhed i Danish Crown.

Der er totalt forbud mod brug af hormoner i dansk svineproduktion, så selv om der ifølge Fødevarestyrelsen er en meget lille risiko forbundet med at spise kød med en så lille koncentration af det pågældende hormon, så bliver kødet kaldt tilbage.

Fødevarestyrelsen gennemførte på baggrund af fundet efterfølgende en kontrol i den pågældende svinebesætning. Der blev ved kontrollen ikke fundet tegn på brug af forbudte stoffer i besætningen, hvilket tyder på, at fundet skyldes en forurening. De endelige analysesvar ventes at foreligge i denne uge.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.144