23948sdkhjf

Findus-direktør stopper

Nuværende administrerende direktør for Findus forlader koncernen.
Findus gennemfører en række organisatoriske ændringer i Skandinavien, grundet udfordringer på netop disse markeder.

Den nye linje indebærer, at samtlige direktører for de respektive markeder kommer til at referere direkte til Findus Group og dennes administrerende direktør, James Hill.

Derfor forlader nuværende adm. direktør for Findus i Skandinavien, Jari Latvanen, sin stilling og søger uden for koncernen. Det betyder samtidig, at Findus Sverige kommer til at stå uden direktør. Her vil Henrik Hjalmarsson, nuværende kommerciel direktør for Sverige, tage midlertidigt over.

Jari tiltrådte koncernen i 2010 og har siden været ansvarlig for Norden.

- Jari har ledet Findus Skandinavien gennem nogle hårde perioder, og jeg vil gerne takke Jari for hans indsats og udvikling af vores nordiske forretning gennem de sidste 4 år. Vi ønsker ham held og lykke i hans fremtidige karriere, siger James Hill, administrerende direktør i Findus Group.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094