23948sdkhjf

Gråsten Fjerkræ finder partnere syd for grænsen

For at sikre en lønsom forretning har Gråsten Fjerkræ valgt at indgå partnerskab med tre slagterier i Tyskland, som fremover skal slagte kyllingerne. På sigt skal det skabe flere arbejdspladser i Danmark.
Det skriver FødevareWatch.dk.

Når sommerferien slutter, bliver det hos fjerkræproducenten Gråsten Fjerkræ i sønderjyske Kværs med tysk-producerede kyllinger fra Flensborg, Hannover og Bremen.

- Hovedkontoret, pakkeri og varelager vil fortsat ligge ved Gråsten, hvor vi har hjemme, men hvorfor skulle vi ikke producere kyllingerne til færre penge i udlandet, når det kan lade sig gøre og samtidig også kan være med til at løfte kvaliteten, forklarer direktør Gunder Jensen til FødevareWatch.dk.

Den planlagte omlægning af produktionen, som nu sker syd for grænsen, ville i Danmark koste fjerkræfirmaet 50 mio. kr. I Tyskland er prisen takket være en markant lavere timeløn og tilskudsordninger næsten det halve, 26 mio. kr.

Fra 25 til 30 dansk arbejdspladser
Planerne for en udflytning kom på banen allerede i 2010, hvor det blev klart, at firmaet ikke kunne tjene penge på produktion og salg af kvalitetskyllinger i Danmark.

Men efter to års søgen efter tyske partnere, som lever op til firmaets kvalitetskrav, er det altså nu lykkedes Gråsten Fjerkræ at få aftaler i stand med de tre tyske slagterier. Fra årsskiftet ventes omkring 60 procent af fjerkræ-firmaets produktion at være placeret i Tyskland.

Når det kommer til arbejdspladser ser Gunder Jensen basis for nye job i Danmark med det nye setup. Allerede næste år er forventningen, at der vil være 30 medarbejdere i Kværs - fem mere end i dag.

Original artikel: http://fodevarewatch.dk/Fodevarer/articl...
Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079