23948sdkhjf

Arla vil flytte niche-produktion fra Holstebro til Nr. Vium

Der er ikke plads til at udvide produktionen af hydrolysat i Holstebro, og mejerigiganten vil derfor flytte den til Nr. Vium.
Hydrolysat udgør kun en mindre del af produktionen hos Arlas datterselskab Hoco i Holstebro, og samtidig ligger den bedre i forlængelse af den produktion, man har på Danmark Protein i Nr. Vium. Det skriver Dagbladet Holstebro-Struer.

Pressechef hos Arla, Theis Brøgger, understreger dog, at der endnu ikke er taget en endelig beslutning om flytningen. Men falder det på plads, vil det berøre fem-seks medarbejde, som alle vil blive tilbudt enten at flytte med eller at få andet arbejde på koncernens mejerier i Holstebro.

Efter en eventuel flytning vil Arla have plads til at øge produktionen af mælkeprotein og andre mælkemineraler i Holstebro. Samtidig er det planen at udbygge afdelingen i Nr. Vium med yderligere 3.000 kvadratmeter, så der er plads til at øge produktionen af hydrolysat.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156