23948sdkhjf

Co-Ro Food fejrer rekordoverskud

Investeringer i Asien har lønnet sig for nordsjællandsk juiceproducent. Sammen med en god portion held.
Regnskabstallene er sød musik for Co-Ro Food i Frederikssund, som producerer søde konsumdrikke til det globale marked. I 2012 kom man med ud med et overskud efter skat på 106 mio. kr. I 2013 var det steget til 137 mio. kr.

Det fremgår af det nye 2013-regnskab, som Co-Ro Food netop har offentliggjort.

Co-Ro er populær i Danmark med varemærker som Sunquick, koncentrerede saftevand, og Sun Lolly, den trekantede is, men 90 procent af virksomhedens omsætning findes kloden rundt.

Held med valutakurser
Det er især Ready-to-drink produkter som juicebrikker under varemærket Sun Top i Mellemøsten og i Fjernøsten, der har tegnet sig for væksten. Og så har held med valutabevægelser spillet en rolle.

- Vi opererer ude i dollar-relaterede områder, hvor man bruger dollaren som valuta, og der har vi haft god medvind på cykelstien, siger administrerende direktør Ole Jørgensen til Food Supply.

Det er også ved at lønne sig for alvor, at man for to år siden åbnede en fabrik i Kina. Det nye rekordoverskud medvirker til, at Co-Ro kan foretage yderligere investeringer, siger Ole Jørgensen. Blandt andet har man allerede udvidet Kina-fabrikken, fordi den var blevet for lille til efterspørgslen.

- Vi har rimelig stort investeringsprogram over det næste fire år, som skal sikre en ekspansion.
Kommenter artiklen (2)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079