23948sdkhjf

Tican indstiller slagteri til lukning

Ticans bestyrelse og ledelse vil indstille al produktion på anlægget i Fjerritslev, der beskæftiger 160 medarbejdere.
Sådan lyder en meddelelse fra selskabet, efter et møde torsdag aften, ifølge Nordjyske.dk. Dermed står 160 mand til en fyrreseddel.

- Vi har forsøgt at vende hver en sten og udvist tålmodighed, men vi ser desværre ingen muligheder for at skabe en rentabel produktion i Fjerritslev. Det er en meget tung beslutning at indstille afdelingen til lukning, men desværre nødvendigt, udtaler adm. direktør Ove Thejls.

Slagteret i Fjerritslev udbener i nærheden af 55.000 forender pr. uge, men russisk importforbud siden januar og uforudsigelige udsigter til en genåbning betyder, at beslutningen om lukning falder nu.

Ifølge Fødevareforbundet NNF mødes forbund, ledelse og slagteriarbejderne på Ticans afdeling i Fjerritslev i dag, hvor de sammen skal forsøge at reducere antallet af fyringer. De har i alt tre uger til at finde på mulige løsninger.

- Nu sætter vi hele vores beredskab i gang. Vi skal understøtte vores lokale tillidsrepræsentanter i forsøget på at begrænse antallet af fyringer. Samtidig gør vi klar til at hjælpe vores medlemmer videre i job eller uddannelse, siger Jim Jensen til NNF.

Johnny Olsen, der er tillidsrepræsentant på Tican i Fjerritslev, oplyser til Fødevareforbundet NNF, at de første fyringer kan træde i kraft allerede fra den 12. september.




Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.297