23948sdkhjf

Stigende omsætning i fødevareindustrien

Trods stigende salg af fødevarer, drikkevarer og tobak faldt omsætningen i den samlede danske industri fra første til andet kvartal i år.
Den samlede danske industri inklusiv råstofindvinding omsatte for 179,3 milliarder kroner i andet kvartal af 2014. Det viser tal fra Danmarks Statistik, som dermed dokumenterer et fald på 0,5 procent i forhold til første kvartal. Tallene er korrigeret for sæsonudsving.

Fødevareindustrien udgør dog et lyspunkt i opgørelsen med en samlet omsætningsstigning på 0,4 procent og en stigning i salget af egne varer på 1,3 procent. I alt omsatte føde-, drikke-, og tobaksvareindustrien for 42,5 milliarder kroner i andet kvartal.

Blandt de branchegrupper, der trækker billedet i negativ retning, er maskinindustrien med et omsætningsfald på 6,4 procent, mens den relativt lille branche, som Danmarks Statistik betegner transportmiddelindustrien, står for opgørelsens mest markante fremgang på 14,4 procent.

Industriens salg af egne varer. Kilde: Danmarks Statistik.

Industriens salg af egne varer. Kilde: Danmarks Statistik.


Artiklen er en del af temaet Branchetal.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096