Eksportstrategi med forhindringer
Klumme: Det er meget prisværdigt, at regeringen vil fremme den danske eksport af fødevarer og er på det rene med, at den er presset. For udgangspunktet er både godt og skidt.
Foranlediget af den russiske boykot af hele den vestlige verden lancerede fødevareminister Dan Jørgensen og handels-og udviklingsminister Mogens Jensen forleden en ny strategi for eksport af fødevarer. Strategien ”skal sætte endnu mere turbo på arbejdet med at finde nye markeder at sælge dansk ost, mælk, kød og pølse til,” forkyndte ministrene i Berlingske.
Det er meget prisværdigt, at regeringen vil fremme den danske eksport af fødevarer og er på det rene med, at den er presset. For udgangspunktet er både godt og skidt:
Vore omkostninger er høje, så vi ligger ikke i den billige ende. Til gengæld har vi orden i sagerne. Vi har stort set ingen korruption, vi har gode arbejdsmiljøer, og kvaliteten er i orden og leveringssikkerheden ligeså. Foruden stabiliteten kan vi prale af maksimal fødevaresikkerhed med en helt unik sporbarhed og pålidelig myndighedskontrol (igen: uden korruption) samt en baggrund, der er præget af et godt miljø og en dyrevelfærd, der er i superligaen i international sammenhæng.
Det hele kan vel kort sammenfattes i ordet ordentlighed. Takket være den kan vi sælge vore ellers alt for dyre varer, så vi har råd til en høj grad af velfærd for både dyr og mennesker.
Dette forudsætter naturligvis, at vi dygtigt markedsfører disse værdier. Det kan virksomhederne gøre hver især, men det har også staten en opgave i, ikke mindst gennem Udenrigsministeriet og vore udenlandske repræsentationer, som regeringen nu glædeligvis vil styrke, men sandelig også gennem de fremmede landes ambassader i København, hvorfra de rapporterer hjem om, hvad der sker i Danmark. De kolporterer flittigt hvad de hører og læser – på godt og ondt, for mange af disse lande er jo vore konkurrenter på de internationale markeder.
I den forbindelse er det selvsagt ikke befordrende, når den danske regering profilerer sig på påstande om, at det står frygteligt til i de danske stalde. I januar i år betroede fødevareministeren Politiken, at ”vi har meget store velfærdsproblemer i den danske svineproduktion. Det er problemer, som vi af etisk-moralske årsager skal tage mere seriøst end i dag.” Og, fortsatte ministeren: ”Forestil dig for eksempel, at der døde 25.000 hundehvalpe om dagen i Danmark. Hver dag! Så skal jeg love dig for, at der ville være betydelig mere fokus på sagen end på præcis det, der sker ude i staldene i dag.” Og så indkaldte han under stor ståhej til et ”topmøde” om alle de problemer, der er med velfærden i svinestaldene.
Når sådan en udmelding kommer fra den ansvarlige minister, er det klart, at det er noget, som man hæfter sig ved på de markeder, som vi prøver at afsætte vort svinekød på. Det giver overarbejde på ambassaderne, både vore egne ude og de andre landes her. Det samme gælder, når ministeren er i medierne med budskabet om, at det er ganske forfærdeligt, at der er fundet listeria i nogle af vore kødprodukter, og efterlader et indtryk af, at vi Danmark nærmest falder døde om af den grund. Det er naturligvis heller ikke noget, som vore internationale konkurrenter er sene til at citere for opkøberne.
Selvfølgelig skal vi tage de problemer, der er, alvorligt, men hvis man endelig skal skyde sig i foden, behøver man jo ikke at vælge den største kaliber. Der er ingen af de problemer, som vi herhjemme vælger at bekæmpe, som de ikke også har i mindst samme omfang i de lande, som vi konkurrerer med. Alt er altså relativt, og den vinkel kan man jo også vælge at se det hele fra. Så kan vi nemlig atter bryste os af høje standarder, og så kan det oven i købet være, at regeringens nye eksportstrategi kan komme til at virke efter hensigten.
