23948sdkhjf

Gede-osteri rykker ind i gammelt Arla-mejeri

Behovet for mere plads til produktion og udvikling har fået Tebstrup Gedeosteri til at flytte ind i Arlas tidligere mejeri i Vrinners på Djursland.
Det skriver foodculture.dk

Produktionen har Tebstrup Gedeosteri ikke problemer med at sælge. For trods et forholdsvis stort salg af udenlandsk gedeost er danskernes efterspørgsel efter det økologiske produkt stigende.

Råvaren - gedemælk - har gedeosteriet til gengæld svært ved at få nok af. Dog er det et problem, der ifølge Dorthe Sørensen kendetegner hele Europa. Mælken får hun selv fra en gård ved Ebeltoft samt 400 geder, som hun har valgt at sælge til en økologisk landmand for i stedet at hellige sig produktudvikling og produktionen af osten.

- Nu er vi kommet igennem det første år med fuld produktion, og selv om det bestemt ikke har været uden udfordringer – blandt andet at finde medarbejdere, da det er småt med offentlig transport herud, så har jeg nået mine delmål i forhold til at få sat lokalerne i stand og få produktionen til at køre. Det hele er blevet meget lettere, efter at vi har fået mere plads, så nu er jeg egentlig klar til at skrue op for produktionen – jeg mangler bare noget mere mælk, siger indehaver af Tebstrup Gedeosteri, Dorthe Sørensen, om flytningen til det gamle Arla-mejeri i Vrinners til foodculture.dk.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094