23948sdkhjf

Ny kaffekæde klar til at indtage Danmark

Resso Espressobar åbnede 1. oktober forretning nummer 2 i København. Og det er kun begyndelsen. Planen er 30 instore espressobarer i løbet af 5 år.
Resso Espressobar er et dansk udviklet kaffekoncept, som har ambitioner om at åbne 30 instore espressobarer i Danmark og de øvrige skandinaviske lande i løbet af 5 år.

Markedets højeste kvalitetsniveau på kaffe, kundeservice og et rustikt konceptdesign er nogle af de værdier, som Resso Espressobarkonceptet markedsføres på. Sådan lyder det i en pressemeddelelse.

Klaus Løvgreen og hans team åbnede Resso nummer 2 den 1. oktober. Espressobaren ligger i stueetagen hos Arnold Busck Boghandel på hjørnet af Købmagergade og Skindergade.

- Vi har ambitioner om at blive en af de store espressobarkæder i Danmark og Norden med cirka 30 lokationer i løbet af 5 år. Konceptdesignet ligger mellem Starbucks og Nespresso, men den samlede kaffe oplevelse bliver kompromisløs i kvalitet, så kunden oplever real value for money hver gang. Det er det hul i markedet vi vil udfylde, siger ejer af Resso Espressobar, Klaus Løvgreen.

Resso Espressobarerne åbner udelukkende som instore brands det vil sige i tæt samarbejde med eksisterende forretninger, hvor der er et match og synergi som Arnold Busck, Torvehallerne eller fx. et shoppingcenter.

Indretning på højt niveau
Resso åbnede sin første espressobar i Torvehallerne sidste år, hvor konceptet har vist sig holdbart og rentabelt. De gode erfaringer skal viderføres til de øvrige espressobarer.

- Ud over at vi skal servere friskristet kvalitetskaffe, yde høj service og servere hjemmebagte Muffinos (mini muffins), så er vores design af forretningerne på linie med en international trend, der ikke er set i Danmark før. Resso’s dna er gennemsigtighed og en 360 grader intens oplevelse. Kvaliteten uderstreges af, at alle espressobarer har en af markedets absolut bedste espressomaskiner, italienske La Marzocco Linea PB, så ved kaffeelskere hvad de kan forvente, siger Klaus Løvgreen, som i mere end 10 år har siddet i en international topstilling med speciale i F & B brand og koncept design for Compass Group plc.

Åbner 4 espressobarer i 2015
Resso kædens tredje espressobar åbner foråret 2015. I 2015 har Klaus Løvgreen planlagt at åbne 4 espressobarer.
Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109