23948sdkhjf

Kødfrie alternativer booster udviklingen hos Agger Foods

Godt et år efter lancering af soyaproduktet Soy4you, som alternativ til hakket kød, er Agger Foods klar til at udfordre endnu et segment af kødmarkedet.
Direktør Poul Agger, Agger Foods A/S modtog i 2013 InnovationSTORM prisen som årets mest visionære virksomhed.

Begrundelsen herfor var, at Agger Foods visionært adresserer en global udfordring, med at skaffe fødevarer til et stigende antal mennesker på kloden samtidig med at de understøtter en konkurrencedygtig, miljøeffektiv og sundhedsfremmende produktion af fødevarer.

- Soja er ikke kun sundt men også bæredygtigt. Vi spiser alt for meget kød på verdensplan. Og hvis den nuværende udvikling fortsætter, så er mindst vi 2,5 mia. flere mennesker på jorden i år 2050. Vi må finde alternativer til kød. Med soya kan man brødføde 30-50 gange flere mennesker på samme dyrkningsareal som ved kvægdrift. Vores ressourcer er knappe og det er det, som gør vores produkter yderst relevante, siger Poul Agger.

Prisvindende produkt
Soy4you produktet var det første af sin art på markedet og er blevet taget godt imod af de danske forbrugere.

- Vi har fået mange positive tilkendegivelser fra vores forbrugere. Mange vælger at skære ned på det ugentlige kød forbrug og årsagerne varierer fra en global ansvarlighed til et mere sundhedsmæssigt perspektiv, men uanset bevægegrund, så er tiden helt klart moden til alternativer til kød, konkluderer Kim Mouritzen, salgs- og marketingsdirektør i Agger Foods.

Responsen fra forbrugerne har været overvældende positiv og der har været stigende efterspørgsel efter yderligere alternativer til det danske køkken. Og netop det har sat skub i udviklingen hos Agger Foods, så de i dag et ½ år før planlagt står med et nyt alternativ til kød. Soya Bites et alternativ til lyst kød/kylling segmentet.

- Der er store forventninger til det nye produkt og allerede fra oktober vil det være at finde i Rema 1000, slutter Kim Mouritzen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11