23948sdkhjf

Fødevaremaskiner går som varmt brød

Nemco Machinery’s indtjening er steget markant i det seneste regnskabsår. Afsætningen af maskiner til den danske fødevareindustri er gået over al forventning.
Storleverandør af maskiner, reservedele og serviceydelser til den danske fødevareindustri, Nemco Machinery med base i Brøndby har haft et forrygende 2013/2014.

Virksomhedens bruttofortjeneste er steget fra 25,1 mio. kr. i 2012/2013 til godt 27,6 mio. kr. i 2013/2014, mens årets resultat er steget fra 1,7 mio. kr. i 2012/2013 til 4,2 mio. kr., hvilket er mere end en fordobling.

Ledelsen i Nemco Machinery udtrykker i årsregnskabet tilfredshed med resultatet og afslører endvidere, at man oplever en fortsat stigning i aktiviteterne. Samtidig fokuseres der på en yderligere udbygning af servicekapaciteten.

I forbindelse med udfordringer og særlige risici peger virksomheden på sine kunders manglende adgang til kreditfaciliteter og vurderer, at det kan give en udfordring i det kommende år.

Med en organisation tilpasset det nuværende niveau ser Nemco Machinery positivt på fremtiden.

Virksomheden har 33 ansatte.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094